søg menu

RKC – DET POLITISKE SPOR

Kulturhusene har potentiale til at løse nogle af samfundets store udfordringer, men mangler opmærksomhed, synlighed og statslig støtte. Det er påpeget af bl.a. lederen af Kulturværftet i Helsingør, Søs Krogh Vikkelsøe, i denne artikel fra Jyllands Posten.

I arbejdet med det politiske spor deltager foruden de tre midtjyske kulturhuse også Kulturværftet i Helsingør, Spinderihallerne i Vejle, KU.BE på Frederiksberg og Kulturmaskinen i Odense. Herudover samarbejder RKC med den landsdækkende interesseorganisation Kulturhusene i Danmark.

Det har bl.a. resulteret i:

Stormødet KULTURHUSENE UD AF EKKOKAMMERET på Kulturværftet i Helsingør (juni 2023)

Kulturhusenes Dag på Kulturmødet Mors (se video)

Indlæg / opråb i Kulturmonitor (25. september 2023). Opbakket af KHID (Kulturhusene i Danmark) 26. oktober 2023

KronikkenRegeringen bør styrke kulturhusene og oprette regionale kulturcentre” af fem borgmestre og to rådmænd i Altinget (oktober 2023)

KommentarenKære København, kulturhusene har det forrygende. Så hvad er gået galt hos jer?“, i Kulturmonitor (7. april 2024)

Høring på Christiansborg (9. april 2024): Kulturhuse er bedre end KPI’er til at skabe forandring

Det var en absolut fornøjelse at se det store fremmøde – 150 deltagere fra hele landet, som viste, at der er meget stor interesse om kulturhusenes betydning og fremtid i Danmark.

Høringen pegede på, at kulturhuse har en vigtig rolle at spille i samfundsudviklingen. De huser lokale engagerede borgere og aktører, der brænder for at forbedre deres lokalsamfund. Men de kan også gøre noget for nationale politiske dagsordener som f.eks. at hjælpe udsatte unge, understøtte iværksætteri, løfte turismen eller skabe rum for ældre der mangler et fællesskab. Mange politikere vil gerne skabe forandring ved at opstille Key Performance Indicators (KPI’er) – men det handler om mennesker, og der er kulturhuse meget bedre til at skabe forandring.

Tak til alle der deltog og ikke mindst til MF Helle Bonnesen (C), borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (C), kulturrådmand i Aarhus Rabih Azad-Ahmad (B), borgmester i Syddjurs Michael Stegger Jensen (A) og chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Folmer Wessman, som her i videoen giver deres bud på hvorfor kulturhusene skal have mere politisk opmærksomhed fra Christiansborg.

Et forslag til en national støttemodel for regionale kulturcentre.
Bag forslaget står de syv kulturhuse; Slagteriet i Holstebro, Kulturværftet i Helsingør, Godsbanen i Aarhus, Maltfabrikken i Ebeltoft, Kulturmaskinen i Odense, KU.BE på Frederiksberg og Spinderihallerne i Vejle.
Forslaget støttes af den landsdækkende interesseorganisation Kulturhusene i Danmark (KHiD).
Læs KHiDs handleplan og se også denne uddybende tekst om støttemodellen.

Tilbage til www.regionalekulturcentre.dk

KONTAKT

Nina Renée Larsen
RKC-koordinator og projektchef ved Maltfabrikken
nina@maltfabrikken.dk

RKC-SAMARBEJDET ER STØTTET AF

  • Region Midtjylland
  • Europæisk Kulturregion
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
  • Erasmus
  • Aarhus Kommune
  • Ebeltoft Kommune
  • Holstebro Kommune
  • Odense Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Helsingør Kommune
  • Vejle Kommune

Foto: Høring på Christiansborg / Fredrik Fleischer