GRATIS TEGNEPROGRAMMER TIL SHAPER ORIGIN
Der findes mange brugbare gratis tegneprogrammer. Her er tips til et af dem.
Inkscape – et gratis tegneprogram til vektorfiler
Tegninger til Shaperen skal tegnes i et vektorbaseret tegneprogram. Inkscape er et gratis, open source vektortegneprogram, udviklet til både Windows, Mac og Linux. Det kan downloades fra www.inkscape.org. Programmet er nemt at installere og har mange af de samme funktioner, som Illustrator og CorelDraw, men brugerfladen er temmelig forskellig. Heldigvis følger der en grundig digital manual med installationen, og der findes masser af tutorials på diverse hjemmesider og Youtube.
Her kan du se lektion 1-23, alt efter hvad du skal lave.
Der udvikles løbende på programmet, og det er en god ide at opdatere, når der kommer nye versioner. Som standard gemmes Inkscape-filer i .svg-format, som er det filformat Shaperen læser. Tegn filen og gem den på et USB-stik, så er du klar. I modsætning til andre tegneprogrammer skal du lave tegninger med fyldte flader i steder for streger eller outlines. Det gøres fordi Inkscape regner stregtykkelser med. Hvis du f.eks. laver en firkant med målene 100 x 100 mm med en stregtykkelse på 5mm, bliver firkanten i virkeligheden 105 x 105 mm.
Vær opmærksom på at al skrift skal konverteres til grafik. I Inkscape gøres det i ‘Path’ menuen – Object to Path.
Vectr er et gratis online vektorprogram, der er nemt at gå til. Det kan ikke alt, men du kan her tegne helt simple figurer. Når du kommer ind på https://vectr.com/ vælger, du ’USE ONLINE’ og derefter vægler du ’GET STARTED’. Så popper der en video op, som du kan se med en lille intro om programmet. Hvis du igen trykker ’GET STARTED’, bliver du guidet rigtig fint igennem programmets funktioner. Download filen som svg. Under ”eksport”. Gem derefter filen på et usb-stik.