ASTRID MYNTEKÆR

English below

LONER, LOVER, LOSER.

2014
Hylder i UV-lysrør, potter med bogstaver, kaktusser, stempelvæske / Shelves with UV fluorescent tubes, pots with letters, cacti, stamp ink

Selvom de femten kaktusser i Astrid Myntekærs lysinstallation, står på rad og række og udgør et mindre kaktusfællesskab, er de også alle særlige, måske endda særlinge, og udgør karaktererne i en fortælling. Fortællingen starter med titlen på værket LONER, LOVER, LOSER. Det lilla lys minder om en natklubs eller diskoteks belysning, og i den optik bliver karaktererne (kaktusserne) repræsentanter for alle de forskellige typer, der mødes i mørket under det syntetiske lys – ude på egen færd, som lonely riders i en søgen efter eventyr, sex eller endda kærlighed. I den forstand kan man måske læse titlens bogstavrim som en nattens plotudvikling; man kommer alene, søger den anden, eller ender som taber. Det er det game natklubben sætter i scene.

Som installation har Myntekærs kaktusser under lilla lys dog også en udpræget hjemlig dimension – de emmer lige så meget af natklub som af vindueskarm, der lige er blevet peppet lidt op. Det er måske i virkeligheden den dynamik, der gør værket så spændstigt; at det pendulerer i associationer mellem noget ungt og svedigt fra nattens sfære, til hjemmets intime atmosfære. Her kan man lade op inden turen går ud i natten igen.

Placering: Foyer

Tilbage til Kunst på Godsbanen

In English

Although the fifteen cacti in Astrid Myntekær’s light installation are arranged in a neat row, forming a small-scale cactus community, they are also all special, perhaps even so special they veer into strange. They constitute the characters in a story that begins with the title of the work, LONER, LOVER, LOSER. The purple light is reminiscent of the kind of lighting found in a nightclub, and seen in that perspective the characters (the cacti) become representatives of the many different types of people who meet in the dark underneath such synthetic light – out on their own, lonely riders in search of adventure, sex or even love. In that sense, perhaps the alliterative rhyme can be read as a description of the overarching plot of the night; you arrive alone, look for someone else, or end up as a loser. That is the game enacted on the nightclub scene.

Yet as an installation, Myntekær’s cacti underneath purple light also have a distinctly homely dimension – while they might evoke a nightclub setting, they are equally like a windowsill that has just been spruced up a bit. In fact, this may be the very dynamic that gives the work its inherent tension: it creates associations that oscillate between a youthful, sweaty energy from the nightlife scene and the intimate atmosphere of home. A place to recharge before venturing out into the night again.

Situated: Foyer

Back to overview

Tekst / text: Maria Kjær Thomsen