søg menu
TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT
14.03.2022

Godsbanen inviterer til 10 års fødselsdag

Onsdag d. 30. marts er det præcist ti år siden, at Godsbanen slog dørene op. Siden da har Kulturproduktionscentret i Skovgaardsgade lagt hus til tusindvis af arrangementer og projekter: Udstillinger, festivaler, koncerter, foredrag, konferencer, scenekunst, oplæsninger, kurser – og alt det indimellem. Det skal fejres!

Derfor indbyder Godsbanen alle til åbent hus kl. 15-19. Fra kl. 15 er der gratis kaffe og kage til de første 250 gæster, og rådmand Rabih Azad-Ahmad byder velkommen sammen med Godsbanens bestyrelse.

Programmet byder bl.a. på debatter om Godsbanens for- og fremtid, åbne værksteder, præsentation af den nye leder, Marianne Grymer Bargeman, fotoudstillinger med motiver fra de sidste ikke kun 10, men 100 år, og selvfølgelig et kunstnerisk program med smagsprøver fra Godsbanens mange aktører. Fx er der urpremiere på Rix&Smeds kunstperformance med maleri og musik: Tid – samme – Tid, og billedkunstner Line Korreborg maler live i gården. For der er selvfølgelig bestilt godt vejr.

Spiselauget byder på kolde fadøl og den nemme aftensmad. Fx chili con carne til 75 kr. Der bliver i det hele taget noget for enhver smag!

Se mere i denne pressemeddelelse

Godsbanens 1 års fødselsdag. Foto: Preben Stentoft