
STORPRINT
Vi printer i store formater (også mindre størrelser). Det kan være plakater, bannere, skilte, billeder, labels, plancher eller noget helt andet, og vi skærer til i aftalte mål.
Læs meget gerne vejledningen med yderligere intro til værkstedet. Du er altid velkommen til at kontakte os.
Færdig opgave
Når din opgave er færdig, modtager du en sms eller mail for afhentning.
Afhentning sker i Informationen, hvor du også betaler (med kort eller Mobilepay).
Du må forvente en leveringstid på ca. fem dage alt efter opgavens art.
ÅBNINGSTIDER
Mandag og tirsdag: 14-19
Onsdag og torsdag: 10-16
Fredag-søndag: Lukket
Lukket 2. pinsedag (29. maj) og Grundlovsdag (5. juni).
Du finder Storprint lige ved informationen – følg de blå fodspor!
Se oversigtskort
KONTAKT
+45 4185 6581
storprint@godsbanen.dk
PRISER
Se pdf med vores priser
Du leverer din opgave klar til print
- Materialet afleveres på usb eller via mail / WeTransfer til storprint@godsbanen.dk.
- Filerne leveres printklare i størrelse 1:1.
- Filformater jpg, pdf, tif, eps, psd eller andet.
- Uden skæremærker.
- Billedopløsning på 300 ppi og rgb anbefales.
- Farveprofil Adobe RGB (1998) eller FOGRA39.
- Husk at integrere fonte og billeder, så der ikke mangler noget til printprocessen.
Print af opgaven
- Der printes på en 7-farvet eller en 11-farvet printer på forskellige papirtyper eller andet materiale efter eget valg.
- Materialer kan være papir, plast, vinyl med klæb, pp-folie, tekstil, canvas, gulvfolie, banner eller andet. Der er mapper på værkstedet med materialeprøver af papir og plader.
- Der printes på rulle med rullebredden fra 60 cm til 160 cm.
- Opgaven printes og skæres til – du betaler kun for det materiale du får med dig.
- Du kan få klæbet din opgave op på pvc-plade i 3-5-10 mm tykkelse til brug uden- eller indendørs.
- Der kan monteres ophæng på plader og sejlringe på bannere.
Skæring af etiketter eller farvet folieskæring
- Du leverer din fil til tryk og skæring som beskrevet ovenfor – dog med lidt extra til beskæring.
- Der må gerne være et separat lag med en vektoriseret skærestreg (fx i en Illustratorfil).
- Filer til skæring i farvet folie afleveres med en vektor konturstreg.
