LASER
Vores lasercutter kan med en fin laserstråle skære emner ud, gravere tynde streger eller overflader lodret ned i forskelligt materiale som træ, akryl, læder, tekstil, pap, papir, stål og meget mere. Laseren er styret af en computer og derfor opnår man meget detaljeret udskæringer og graveringer, som vil være svære at lave ved håndkraft.
Laseren skærer direkte på stregen og har en lille skærebredde som afhænger af materialets tykkelse. Bredden varierer typisk mellem ca. 0,1 mm og 0,9 mm. Da laseren brænder sig igennem materialet, vil de fleste materiale have en sort kant.
Maskinen arbejder ud fra en vektorfil, som kan tegnes i f.eks. Adobe Illustrator, AutoCAD, CorelDRAW, Inkscape eller lignende tegneprogrammer. Med et arbejdsområde på 128 x 248 cm kan vi skære både små og store opgaver.
HJÆLP
Har du ikke selv mulighed for at tegne dine vektorfiler selv, så hjælper vi dig gerne med både tegning og klargøring til laseren. Medbringe en håndtegnede skitse med mål, så kan vi klargøre tegningerne sammen med dig. Vi rådgiver gerne i forhold til materialer og du er altid velkommen til at komme forbi værkstedet, hvis du mangler inspiration. Hvis du ønsker pris på en opgave, så send os en mail med dine filer og ønskede materialer, tykkelser, m.m., så laver vi et tilbud til dig.
Se vores timepriser i menuen.
SÅDAN GØR DU
På Laserværkstedet er det værkstedets medarbejdere, der betjener Laseren. Du skal blot aflevere din færdige fil.
Hvis du ønsker at være med under udskæringen, skal du bestille en tid ved at kontakte os. Send gerne din færdige fil på forhånd, så vi har mulighed for at se om filen virker eller give dig en pris.
Vi kan også udføre opgaven for dig og giver dig besked, så snart den er klar til afhentning.
Vi kan i perioder have travlt, så book derfor altid i god tid.
Har du booket en tid, så kom til tiden eller meld afbud.
HVAD KAN JEG LAVE
Laseren er særligt velegnet til graveringer af tekst og billeder samt detaljerede udskæringer. Selvom den skærer i 2D, kan du designe elementer, der samles til komplekse 3D-objekter.
Du kan f.eks. lave møbler, modeller, prototyper, højtaler, lamper, musikinstrumenter, skilte, arkitektmodeller, kunstværker, udsmykning, stencils, modeller, dekorationer, scenografier, gravere tekst og billeder m.m.
ÅBNINGSTIDER
Mandag og tirsdag: kl. 14-19
Onsdag og torsdag: kl. 10-16
Lørdag: Lukket
KONTAKT
+45 4185 6567
laser@godsbanen.dk