CNC-FRÆSER
Vores 3-aksede CNC-fræser er en avanceret maskine der fræser i forskellige træplader, såsom krydsfiner, MDF, massivt træ, laminat eller hårdt skum. Den styres af en computer og arbejder ud fra 3D-modeller, som gør den ideel til specialopgaver og opgaver med mange gentagelser.
CNC-fræseren kan bruge forskellige fræsejern til at skære og bore lodret i materialet. Arbejdsområdet måler 1400 x 2600 mm, og Z-aksen har en maksimal højde på ca. 100 mm, afhængigt at opgaven. Den kan både fræse overfladiske graveringer, dybe udskæringer og 3D-relieffer.
CNC-fræseren skærer ved siden af stregen og her slipper du også for sorte kanter som laseren laver. Til gengæld må man acceptere, at fræsejernet kræver mere plads end en laserstråle og at diameteren på fræsejernet danner en radius på materialet, når man laver indvendige hjørner i sit emne.
FRÆSE-BITS
- 8 mm diameter, skærelængde 32 mm
- 6 mm diameter, skærelængde 21 mm
- 3 mm diameter, skærelængde 10 mm
Vi bruger Fusion 360 til klargøring af filer. Hvis du bruger et andet program, kan du blot eksportere din fil til en .step-fil inden du sender den.
HJÆLP
Har du ikke selv mulighed for at tegne dine vektorfiler selv, så hjælper vi dig gerne med både tegning og klargøring til fræseren. Medbringe en håndtegnede skitse med mål, så kan vi klargøre tegningerne sammen med dig. Vi rådgiver gerne i forhold til materialer og du er altid velkommen til at komme forbi værkstedet, hvis du mangler inspiratio. Hvis du ønsker pris på en opgave, så send os en mail med dine filer og ønskede materialer, tykkelser, m.m., så laver vi et tilbud til dig.
Se vores timepriser i menuen.
SÅDAN GØR DU
På Laserværkstedet er det værkstedets medarbejdere, der betjener CNC-fræseren. Du skal blot aflevere din færdige fil.
Hvis du ønsker at være med under udskæringen, skal du bestille en tid ved at kontakte os. Send gerne din færdige fil på forhånd, så vi har mulighed for at se om filen virker eller give dig en pris
Vi kan også udføre opgaven for dig og giver dig besked, så snart den er klar til afhentning.
Vi kan i perioder have travlt, så book derfor altid i god tid.
Har du booket en tid, så kom til tiden eller meld afbud.
HVAD KAN DU LAVE
Du kan f.eks. lave møbler, prototyper, skilte, udsmykning, dekorationer, kunstværker, relieffer, 3D-overflader, modeller m.m.
ÅBNINGSTIDER
Mandag og tirsdag: kl. 14-19
Onsdag og torsdag: kl. 10-16
Lørdag: Lukket
KONTAKT
+45 4185 6567
laser@godsbanen.dk
