søg menu

3D-PRINT

Vores Bambu Lab H2D er en filament 3D-printer, der printer med høj hastighed og stor præcision. Maskinen har et stort byggevolumen på op til 300 × 300 × 300 mm og kan printe med temperaturer op til 350 °C, hvilket gør den velegnet til at printe med forskellige filamenttyper.

Vi printer med:

  • PLA – Et plastmateriale fremstillet af majsstivelse eller sukkerrør. Det er biologisk nedbrydeligt og særligt velegnet til indendørs brug som prototyper, modeller og dekorative objekter.
  • PETG – Et plastmateriale der er modstandsdygtigt. Det egner sig bedre til udendørs brug end PLA og er godt til funktionelle dele og emner, der skal holde til lidt mere.

Vores 3D-printer har to dyser og kan dermed hurtigere og med mindre spild printe med flere farver. Emnerne opbygges lag for lag, hvor hvert lag smeltes fast oven på hinanden og langsomt formes til den færdige model. Den er oplagt til både små detaljeret og mere grove modeller, da vi har dyser der kan printe i forskellige finhedsgrad – dyser i 0,2mm (ekstra fin), 0,4mm (normal) og 0,8mm (grov).

HJÆLP

Din model skal være tegnet i et 3D-program og eksporteres som en STL-fil.
Har du ikke selv mulighed for at tegne i et 3D-program, kan vi i det fleste tilfælde hjælpe dig mod betaling. Hvis du ønsker pris på din opgave inden vi sætter den i gang, så tøv ikke med at sende os en mail med tegninger og ønskede materialer, farve m.m., så laver vi et tilbud til dig.

SÅDAN GØR DU

På Laserværkstedet er det værkstedets medarbejdere, der betjener 3D-printeren. Du skal blot aflevere eller sende din færdige 3D-fil, så sætter vi printet over for dig og giver dig besked så snart det er færdigt.

Du er altid velkommen til at komme forbi værkstedet eller ringe til os, hvis du mangler inspiration eller vil se de farver og materialer vi har på lager.

Vi kan i perioder have travlt, så book derfor altid i god tid.

HVAD KAN JEG LAVE

3D-printeren kan bruges til både kreative og funktionelle projekter. Du kan f.eks. lave prototyper, reservedele, modeller, figurer, specialtilpassede dele og emner, der ellers er svære at finde eller købe.

3D-print er særligt velegnet, når du vil gå fra idé til fysisk objekt hurtigt – eller skabe former, som er svære at lave med traditionelle værktøjer.

ÅBNINGSTIDER

Mandag og tirsdag: kl. 14-19
Onsdag og torsdag: kl. 10-16
Lørdag: Lukket

KONTAKT

+45 4185 6567
laser@godsbanen.dk

Mød os

Find værkstedet

Kurser

Priser

KIG IND