
KONTORPLADSER PÅ GODSBANENS PROJEKTDÆK
Hvad er Projektdækket?
Projektdækket er Godsbanens kontor-og projektfællesskab, hvor kreative, kunstneriske og entreprenante mennesker skaber synergi i et fælles arbejdsrum. Her kan enkeltpersoner fra forskellige faggrupper leje en plads eller flere.
P.t. har Projektdækket omkring 30 pladser og huser bl.a. forlag, scenekunst- og filmfolk, arkitekter, designere, kulturskribenter, festivalarrangører, illustratorer, fotografer og professionelle kunstnere.
Projektdækket rummer både nystartede og mere etablerede kulturelle iværksættere, professionelle kunstnere og kulturaktører.
Projektdækket er beliggende på 1. sal på Produktionsgangen.
Projektdækket tilbyder:
- Projekt- og kontorpladser, som indrettes efter eget ønske og behov. Bord, reol og kontorstol stilles om ønsket til rådighed, men du er også velkommen til selv at indrette dig med eget inventar.
- Fælleskøkken, mødelokaler og telefonrum, som deles og holdes med resten af fællesskabet.
- En afslappet atmosfære med plads til den enkelte.
- Mulighed for socialt samvær og for at være en del af et arbejdsmiljø med plads til fx morgenbrød, co-working, creative talks og torsdagsbar.
- En netværksfacilitator, som tager del i hverdagen på Projektdækket og er med til at igangsætte fællesskabsinitiativer, workshops og udviklingsrum.
- Mulighed for at tage del i Godsbanens butik, Salgsvognen, ved at eksponere og sælge produkter fysisk og online.
- Mulighed for at deltage i åbne netværksarrangementer, fx oplæg om relevante emner.
- Adgang til gårdmiljø og spændende naboer.
- Adgang til projektdækket døgnet rundt med din egen nøglebrik.
- El, varme og wi-fi er naturligvis inkluderet i lejen.
…og meget mere
Pris 2021:
850 kr. pr. måned
Projektdækket prioriterer lejere, der:
- Arbejder udviklende indenfor deres faglige felt og aktivt og opsøgende interagerer med lokale, kreative og kunstneriske miljøer på Godsbanen og med omverdenen med henblik på at skabe professionel udveksling.
- Vil dele ny erfaring eller viden indenfor sit fagområde og som vil, har lyst til og behov for at bruge lejeperioden til sparre og arbejde aktivt med andre i et tværfagligt fællesskab.
- Tager engageret del i fællesskabet ved fx at dele viden, afvikle arrangementer på Godsbanen, tage initiativ til fagligt fællesskab med kollegerne på Projektdækket og på Godsbanen.
- Forholder sig til og gør brug af Godsbanens mange udfoldelsesmuligheder, fx Godsbanens Åbne Værksteder, Åbne Scene, Salgsvognen eller andet.
- Kan være med til at sikre en faglig bredde blandt lejerne på Projektdækket.
PRAKTISK
- Projektdækkets pladser fordeles efter Godsbanens flerårige samarbejdsaftale med Aarhus Kommune om Midlertidighed og Liv i Byrummet (pkt 6):
Aftalen er defineret således “På Projektdækket og i Produktionslokalerne (Spor, Vogn og Perroner) vil Godsbanen sikre en udvikling, der understøtter længerevarende og givende projekter for kulturlivet i Aarhus. En løbende udskiftning i lejerne skal samtidig sikre alsidighed og nytænkning i disse faciliteter“. - Pladserne fordeles og udvælges på baggrund af ansøgernes indsendte materiale. I udvælgelsen tages højde for at lejernes prioriteringer og motivation.
- For at komme i betragtning til en plads på Projektdækket, skal du skrive en motiveret ansøgning.
Udvælgelsesholdet fra Den Selvejende Institution Godsbanen er:
Flemming Dybbøl, direktør
Trine Sørensen, PR og kommunikation
Lone Sunn, administration
Gydde Madsen, projektleder og udviklingskonsulent
KONTAKT
Gydde Madsen
gydde@godsbanen.dk
Tirsdag-torsdag kl. 9-15.30


