søg menu

Teater Katapult

Vigga Bro – historiefortælling og seminar

DATO: Onsdag 13. september
TID: 16.30-18.00 + 19.30-21.30
LOKALE: Black Box
NÆRMESTE INDGANG: 3H
ENTRÉ: 190,-/140,-/95,-/75,- + 100,-
KØB BILLET

DA MENNESKET VAR LEVENDE BIBLIOTEKER

Historier, eventyr og myter; som historiefortæller har man mange historier på lager. Man har dem altid med. De kan fortælles fra en stor scene eller i en dagligstue. De kan sammensættes i utallige kombinationer afhængig af tid og sted og ikke mindst af det publikum, fortælleren har foran sig.

Kom til en aften med Vigga Bro på Katapult, hvor du selv vælger, om du både vil opleve Vigga som historiefortæller … og måske også tilkøbe det efterfølgende seminar, hvor hun lærer fra sig om sin passion, fortællekunsten, som hun har skrevet to bøger om.

HISTORIEFORTÆLLING

Med Vigga Bros egne ord: ”Historiefortælling er noget du har inden i dig. Intet er skrevet ned – man er sit eget bibliotek.”

Med dette udgangspunkt i historiefortællingens urmenneskelige rødder åbner Vigga Bro på Katapult dørene til sit eget indre bibliotek, der både har fortællinger, hun har fået af andre og historier, hun selv har spundet, på hylderne. Fra bibliotekets reoler folder en buket sig ud til en slags foredrag om kunstarten i sig selv – hvor alt forklares gennem netop historier.

Som Vigga siger, kan en historiebuket sammensættes på utallige måder, ikke mindst afhængig af fortællerens publikum. Når Vigga Bro kigger ud over sit publikum, kan hun ikke lade være med at se, om hun kan læse en lille smule af, hvad de har på deres indre biblioteker …

SEMINAR OM FORTÆLLEKUNST

”Det er fascinerende, at et menneske kan komme ind på en tom scene og sætte lige så meget i gang i mit hoved som et helt teater,” udtalte en ung mand blandt publikum efter at have oplevet Vigga Bros historiefortælling.

Har man selv lyst til at lære mere om den kunstart, som Vigga Bro excellerer i, kan man denne aften på Katapult, som tilkøb løse billet til et to-timers seminar, hvor hun lærer deltagerne mere om det at være historiefortæller. Du finder billetten ved at klikke på TILKØB SEMINAR-knappen her på siden.

Vigga Bros to bøger om fortællekunsten hedder ’Orkanens øje’ og ’Magi’.