søg menu

Billedkunst

VAND OG BLOD – Open studio med artist-talk

DATO: Tirsdag d. 26. august 2025
TID: KL. 19.30-22.00
LOKALE: Perron 3
NÆRMESTE INDGANG: Kjeld Tolstrups Gade 3
ENTRÉ: Gratis

En dialog mellem kunstner og -kritiker Trine Rytter Andersen og billedkunstner Nina Radelfahr, som i disse uger er i kunstproduktionsophold ved Godsbanens værksteder.

Nina Radelfahrs udforskning af frugtbarhed er også et møde med mulige tab. Den konstante forandring, der finder sted i kroppen, viser organismernes potentialer for ødelæggelse og reproduktion. Hun betragter også havet som en krop fuld af flydende og slimede potentialer. Nærheden mellem skabelse og nedbrydning fascinerer og imponerer hende.

dialogue of liquids

På Godsbanens værksted arbejder hun med fundne objekter fra havet samt porcelæn og tegning. Ved at integrere anatomiske fragmenter, især med fokus på reproduktionsorganer, skaber hun en installation, der tager beskueren med ned i sarte og skrøbelige miljøer og indfanger det dynamiske samspil mellem potentiale og forvandling i både kroppen og havet.

Til arrangementet vil Trine og Nina gå i dialog og tale om kropsvæsker og jordvæsker, der er så afgørende for livet. Livet, der ifølge Gaia-teorien forstås som en sammenvævet dynamisk helhed. Alt er en del af det hele, og hvis vi mennesker ødelægger noget, ødelægger vi os selv.

Før og efter samtalen er der mulighed for at snakke med arrangørerne og se resultatet af Nina Radelfahrs produktionsophold på Godsbanen.

Der serveres “blod og vand-snacks”  😉

Alle er velkomne på Perron 3 – gå efter værkstederne.

Trine Rytter Andersen er billedkunstner, kunstkritiker og -konsulent, uafhængig kurator, og mentor. Hendes praksis er eklektisk og økofeministisk med et stærkt aktivistisk engagement i forhold til at samskabe sunde omsorgsfulde og ægte bæredygtige alternativer til den herskende kapitalistiske diskurs. Hun har i 35 år arbejdet med regenerative madhaver og permakultur, de sidste 3 år på Earthwise Residency, hvor hun også er koordinator for det offentlige program  Rum for Jordvisdom og Oldfrue.

T R A interesserer sig for psykologisk dannelse og skabelsen af et traumeinformeret samfund. Som natur- og parterapeut hjælper hun mennesker gennem vanskelige og livsforandrende processer.

______

Nina Radelfahr:

web www.ninaradelfahr.de

insta @ninaradelfahr

 

Nina Radelfahr
Gleba Cordata. Dybhavssneglens stadier. Akvarel på papir. Hver 24 x 30 cm. 2023.
Trine Rytter Andersen. Foto: Lone Mørch