søg menu

Udstilling

Udstilling: Birte Hillerup

DATO: December 2022 og januar 2023
TID: Mandag-fredag kl. 8-18 eller efter aftale med kunstneren
LOKALE: Mellemrummet
NÆRMESTE INDGANG: 3F i Skovgaardsgade
ENTRÉ: Gratis

I mit arbejde er naturen ofte til stede. Som inspiration. At zoome ind på linjerne i træets bark. Formen på blomstens krone – eller blade. Blæstens konsekvens i landskabet. Vandets gang. Dets bølger.
Ja, indtryk er der mange af. Og at arbejde med disse gennem tegning på papir, træsnit, tryk og maling, er for mig udfordrende og spændende. Nye farver, former og mønstre tager form. På papiret og i den grafiske proces mine billeder undergår. De nye abstraktioner, der herved opstår, er ofte inspireret af fotografier taget med mit kamera derude et sted.
Så naturen har altid været tæt på, og har fulgt mig siden min opvækst på Hindsholm, det nordøstligste Fyn. Her voksede jeg op tæt på marker og vand. Med naturen som min legeplads. Og siden har den været kilde til kontinuerlig glæde og inspiration. Igennem hele mit liv.
Som ung flyttede jeg til Aarhus.

Uddannelse:
1979-82 Århus Kunstakademi
1983-88 Det Jyske Kunstakademi – begge steder arbejdede jeg også med Billedvævning.

På mine billeder kan de bagerste lag ofte have karakter af lodrette og vandrette linjer med en form og struktur, som leder mine tanker tilbage til billedvævningen.
Siden har jeg også uddannet mig til folkeskolelærer.

Jeg har udstillet en del i årenes løb. Blandt andet:
2022 Kunstbygningen, Filosoffen Odense, separatudstilling
Og tidligere steder som:
Galleri Kongo, København, Separatudstilling
Kunstnernes Påskeudstilling, Århus
Kunstnernes Efterårsudstilling, København
Den Frie, København – deltaget i gruppeudstilling
Charlottenborgs Forårsudstilling
Kirsten Kjærs Museum, Frøstrup
Rundetårn – med det Jyske Kunstakademi

Jeg har en hjemmeside under udarbejdelse. Så kontakt foregår endnu gennem min mail: birte-h@stofanet.dk

Fernisering 10. december kl. 14. Her vil blive serveret lidt snacks, vin og vand.