Litteratur
TiNuStille! + special guests
Efter succesen i september 2025 vender tekst- og musik-duoen TiNuStille! tilbage til Aarhus Litteraturcenter med deres unikke blanding af Thomas Stardusts rablende ord og Kim Bülow Bonfils’ elektroakustiske lydtapeter.
Sammen gennemtrawler de hele det menneskelige følelsesregister – fra det urkomiske til det hjerteskærende.
Desuden medvirker to yngre, lokale digtere; Josefine Elfrida og Jakob Lund, som vil optræde med egne digte, inden TiNuStille! går på.
Også denne gang finder showet sted i Vogn 1 på Godsbanen.