Åbne Scene
Teater Viva: Singing Our Place International Performing Arts Festival
Residens: 10. juni 2019
Singing Our Place
er et nordisk tværkunstnerisk teaterprojekt om natur, menneske og klima – og paradigmeforandringer.
Projektet tager udgangspunkt i konkrete steder og mennesker i Norden for derfra at vandre mellem mennesker og steder i Norden.
Projektet skabes af Teater Viva under ledelse af iscenesætter, skuespiller, historiefortæller, komponist og sanger Katrine Faber i samarbejde med musiker, multi-instrumentalist, komponist og lyddesigner Aksel Striim. Derudover samarbejdes med kunstnere, lokale beboere, videnskabsfolk og mange andre mennesker i Norden. Vi henvender os til store børn, unge og voksne i alle aldre.
Du kan læse en stor artikel om Singing Our Place i det internationale magasin On Song: https://www.teaterviva.dk/index.php/da/arkiv.html
Projektet startede i Danmark i 2015 med forestillingen The Camp og fortsatte i Grønland i 2015 -2018, med den store ensembleforestilling Pinngortitaq Nipiliutsigu, som spillede og turnerede over flere år i Grønland. I 2017 og 2018 var vi også i Island, hvor de to forestillinger Let Us Sing Your Place og Tales From The Trash blev skabt.
I juni 2019 realiserede vi en stor international Singing Our Place Festival, hvor scenekunstnere fra 11 lande mødtes, og delte deres kunstneriske visioner med publikummer og workshop-deltagere over fem fantastiske dage i Aarhus i Danmark.
