søg menu

Teater Katapult

StorySlam – ‘Mig og familien’

DATO: Torsdag 13. april
TID: 19.30
LOKALE: Black Box
NÆRMESTE INDGANG: 3A + 3H
ENTRÉ: 75,-
KØB BILLET

Teater Katapults store fortælledyst, StorySlam, er en konkurrence i historiefortælling, der er stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth .

Det er sjove, alvorlige og skæve historier på 5-6 min. fra hverdagens Danmark fortalt live! Fortællerne er almindelige mennesker med virkelige historier fra deres liv. Det kunne måske være dig? Tilmeld dig, hvis du har en historie at fortælle.

Den første StorySlam i 2023 bliver 13. april med temaet ‘Mig og familien’. Der kommer løbende nye StorySlam-datoer og -temaer sæsonen igennem, så kig forbi vores side og gå ikke glip af det næste StorySlam event! Der er på ægte uformel, storyteller-vis en dåseøl inkluderet i billetprisen.

Det er publikums fornemmeste opgave at heppe og stemme på aftenens favorit-fortæller. Som publikum er det altså dig, der bestemmer, hvem der vinder aftenens fortælledyst. Vidt forskellige historier fra vidt forskellige mennesker er på tapetet, og du sender den fortæller, du bedst kan lide, videre i konkurrencen.