Kursus / workshop
Organisk støb – støb med naturen
Lær at støbe unikke organiske former i sølv med hjælp fra naturens elementer.
Der bliver mulighed for at afprøve flere forskellige typer medier at støbe i, f.eks. vand, salt og kikærter. Herefter udvælges det støb, som du vil omdanne til et smykke. Du vil blive introduceret for de begynderteknikker, som du skal bruge for at kunne færdiggøre dit smykke, heriblandt lodning, tilretning og polering.
På dette kursus er der mulighed for at omsmelte dit eget sølv eller guld eller du kan købe materialer på kursusdagen.
Du kan efterfølgende bruge Godsbanens smykkeværksted til at arbejde videre med de teknikker som du har lært på dette kursus.
OBS. Der er aldersgrænse på smykkekurser: Minimumsalder er 16 år og hvis du er under 18 år skal du følges med en betalende voksen.
Tilmelding, betaling og mere information på www.kunstogdesign.dk
Arrangeret i samarbejde mellem Godsbanens Åbne Værksteder og Skolen for Kunst og Design