Åbne Scene
SPOT FESTIVAL // Nyskabt (DK)
English and more info at spotfestival.dk
Her ser vi et band, der spiller nordisk indiepop med et strejf af folk. Vi kalder dette band Nyskabt. Vi giver dette band en ambition: Musikken skal trække tråde til artister som Lizzy McAlpine, Blaue Blume og Ben Howard, og der skal være tale om dansksproget, øm, følelsesfuld, intim og storladen indie-pop! Og liveshowet – det skal være som en forunderlig aften i teatret! Bandet går nu i gang med arbejdet. De skriver sange på deres gård på Fyn. De plyndrer Røde Kors-genbrug for at finde rekvisitter. De tager til Brabrand og køber gamle business-rollups. De maler disse roll-ups. Flot. De finder to teaterinstruktører: Rune D. Grue og Magnus H. Nielsen. Spørger: ”hvordan laver man forunderligt teater?!”. De tager ved lære. Prøver at lave forunderligt teater. Og nu er de her. Foran dig.
OBS: Indgang kræver partout- eller dagsbillet til SPOT Festival