Teater Katapult
SPEJLVENDT
EN HJERTEVARM OG TRANSFORMATIV TØJKRISE
Alex kan ikke genkende sig selv i spejlet mere og er midt i en kæmpe tøjkrise. En krise, der efterhånden har bredt sig langt ud over tøjskabet. For tøj kan være mange ting; et skjold, et våben, en holdning eller et praktisk lag. Men hvad hvis man er usikker på sin identitet, og hvordan andre læser en? Hvad tager man så på?
En fe gudmor-skikkelse i form af den flamboyante dragqueen, Sylvia Starlight, tager Alex med på en erkendelsesrejse. Gennem minderne om Rita fra charterferien, bedstevennen fra klassen og semi-vise råd fra en fe-gudmor, lærer Alex sig selv og sit spejlbillede bedre at kende.
HiLS DiN MOR er et prisvindende, turnerende teater, der formidler viden, repræsentation og nuancerede fortællinger inden for LGBTQ+ relaterede emner. De er anerkendt for at udfordre normer og skaber rum for refleksion – og SPEJLVENDT er ingen undtagelse.
★★★★★ “Garant for både latterudbrud og eftertanke hos publikum” – Iscene
★★★★ “Charmen og rummeligheden er intakt” – CPH Culture
“Hjertevarm, transformativ tøjkrise” – POV International