søg menu

Åbne Scene

SORRY NOT SORRY

DATO: 17. februar 2020
TID: 16.30
LOKALE: Åbne Scene
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3, Indgang 3A eller 3H 8000 Aarhus C
ENTRÉ: 0

Residensperiode: 28. januar til 19. februar

Residency-opholdet på Åbne Scene udgør en researchfase for scenekunstprojektet SORRY NOT SORRY målrettet unge +12 år. SORRY NOT SORRY er en visuelt larmende, tempofyldt danseforestilling, der udfordrer unges angst for at fylde og optage plads både fysisk og mentalt. Et farverigt univers hvor dansere, kostumer og scenografi flyder sammen, bobler over, flyder ud og udgør én skulpturel, formbar størrelse. SORRY NOT SORRY er positivt statement med et fanden i voldsk opråb om at turde tage plads og give plads til at rumme andres virkeligheder.

Gunilla Lind debuterede i 2017 med forestillingen VANITY OF MODERN PANIC – V.O.M.P., som hun modtog en Reumert Talentpris for. Nu turnerer hun i Danmark og internationalt med V.O.M.P. I 2019 fulgte hun op med forestillingen LOVEU2ND, og i oktober 2020 er Gunilla Lind igen aktuel med SORRY NOT SORRY på Teater Sort/Hvid i København. Gunilla Lind arbejder i krydsfeltet mellem moderne dans og fysisk teater. Via kostumer som benspænd udfordrer hun måden, hvorpå vi opfatter os selv og andre.