Musik
SKT. DELARGE + MEEJAH X HIRAKI
En kompromisløs aften i undergrunden: Alternativ hiphop, digital hardcore og brutal synthpunk i eksplosivt fællesskab.
Skt. DeLarge
Rapper/producer Skt. DeLarge er før blevet kaldt ‘noget så sjældent som en original i hiphop-land’ og har imponeret og overrasket den danske undergrundsscene siden2020 med sin ekspressive men eftertænksomme blanding af alternativ rap, noise og digital hardcore.
Hans satiriske iscenesættelse og eksperimenterende, forvrængede musiske universer gennemsyret af vrede og skrøbelighed, hvor med han angriber emner som toksiskmaskulinitet, fremmedhad, kapitalisme og ukritisk populærkultur. Tilbage står en person der råber af en ødelagt verden, han ved at han selv er med til at smadre.
I 2022 udgav Skt. DeLarge ep’en ”Super Ego”, der høstede ros af både lyttere oga nmeldere. Han har siden udvist stor kreativ udvikling gennem aggressivt indadskuende singler som HEYOAH og LILLESPEJL, der også har affødt en langrække velmodtagede liveshows i hele rigsfællesskabet samt muligheden for at spille support for internationale navne som Denzel Curry og Danny Brown.
MEEJAH x HIRAKI
To markante kræfter på den danske undergrundsscene, MEEJAH x HIRAKI, har slået sig sammen, og har derudover indgået et samarbejde med det anerkendte Berlin-label Pelagic Records om udgivelsen af et nyt splitalbum. ”INTERWOVEN” udkommer den 13. marts 2026.
De to bands er en etableret del af den danske metal-undergrund med fælles referencer som The Body, The Armed, Chelsea Wolfe & Bloodmoon (af Converge) og Death Engine.
Deres samarbejde på INTERWOVEN har skabt nye nuancer i HIRAKIs progressive synthpunk og ført MEEJAH ud i mørkere og tungere territorier.
De to bands søsatte deres samarbejde som et nyt live-act på Basement og Lasher Fest i 2024, mens de udvekslede musikalske idéer mellem Aarhus og København og formede deres nye værk. ”INTERWOVEN” bliver begge bands’ første vinyludgivelse på Pelagic Records.
I den tidlige vinter 2025 indspillede MEEJAH x HIRAKI deres Tapetown Session i Ebeltoft og optog i løbet af en intens weekend en musikvideo til de to singler ”Dead Calls” (15.01.2026) og ”Preserve/Manifest” (10.02.2026) fra ”INTERWOVEN”.
“Året 2026 er dedikeret til MEEJAH x HIRAKI-projektet, hvor vores to bands smelter sammen til ét stort ensemble. Vi har arbejdet intenst med at udveksle idéer, musik og drømme frem og tilbage og væve de to bands ind i hinanden. Vores nye Tapetown Session, filmet på Jyllands næse i Danmark, har indfanget og formidlet vores energi på fornem vis. God fornøjelse!” – MEEJAH x HIRAKI
HIRAKI udgav deres anmelderroste debutalbum ”Stumbling Through The Wall”s i 2021 gennem det amerikanske label Nefarious Industries. Det blev fulgt op af ”ALTERER – Stumbling Through The Walls REWORKED” i 2022. HIRAKI har turneret i Norge og var support for The Armed i Tyskland.
MEEJAH udgav deres debutalbum ”Queen of Spring” i 2021, som blev nomineret til Steppeulven 2022 af de danske musikkritikere. MEEJAH indspillede en KEXP Live Session i Seattle under Lunar New Year 2024 og har turneret i Sydkorea to gange.
MEEJAH og HIRAKI har begge spillet på A Colossal Weekend og har krydset hinanden i doom-rave-kollektivet JOHN CXNNOR ved større shows som Roskilde Festival, Store Vega, Copenhell og Roadburn Festival.
Vi glæder os til at se dig <3