Kursus / workshop
Serigrafi: Kreative eksperimenter
Eksperimenterende serigrafi på Tekstilværkstedet
Vil du prøve kræfter med serigrafiens mange spændende muligheder og gå lidt ud over de traditionelle trykmetoder? Så er dette kursus noget for dig!
På dette kursus gennemgår vi:
- Monoprint, hvor der males direkte på rammen
- Tryk med løst silkevæv uden ramme
- Cut n’print hvor vi laver papirstencils af egne motiver og trykker gennem dem
- Tryk på flasker, glas og vaser med rulleteknik.
Vi eksperimenterer med forskellige farvetyper og medier og kaster os også ud i tryk på træ, stof, plastik m.m. Trykrammerne er gjort klar på forhånd.
Kurset er et kreativt laboratorium, hvor vi kan eksperimentere, afprøve og lege os frem med alle mulighederne i serigrafiens verden.
Godt at vide
Du skal forvente en ekstra udgift til farver på ca. 50 kr., der afregnes efter individuelt forbrug. Hvis du har et materiale som du gerne vil afprøve tryk på, fx en trøje, bukser, flaske, vase eller andet, så tag det gerne med.
Info- og materialebrev fremsendes ca. 8 dage før kursusstart.
Tilmelding, betaling og mere information på www.kunstogdesign.dk
Arrangeret i samarbejde mellem Godsbanens Åbne Værksteder og Skolen for Kunst og Design
![](https://godsbanen.dk/wp-content/uploads/2024/05/Serigrafi-kursus-1080-e1733485271338.jpg)