søg menu

Teater Katapult

SCRATCH NIGHT

DATO: 2.-3. december
TID: Starter16.00 slutter søndag kl. 14.00
LOKALE: Black box + Kabinettet
NÆRMESTE INDGANG: 3A eller 3H
ENTRÉ: Gratis
KØB BILLET

SHOWCASE OG READING FESTIVAL

Katapult Akademiet præsenterer hvert halve år showcase-eventet Scratch Night!

Scratch Night er inspireret af en række teatre i England, hvor show-casing af projekter med dramatikere i fokus er normal praksis. I Katapult Akademiets udgave vil du som udefrakommende publikummer få et unikt indblik i resultatet, men også processen, for de forskellige udviklingsprojekter, der har været tilknyttet Akademiet på den ene eller anden måde.

Scratch Night er en to-dages mini-festival, hvor dramatikere fra Akademiet, har mulighed for at vise sit arbejde frem i form af readings, talks, filmvisninger og debatter.

Det er også en oplagt mulighed for branchen og andre med interesse for ny dansk dramatik at komme og socialisere i hyggelige og uforpligtende rammer, mens fremtidens teaterprojekter bliver præsenteret.

Du er hjertelig velkommen i Teater Katapults sale på Godsbanen til to dage med en masse spændende ny dramatik fra Katapult Akademiet. Vi kommer til at have et fuldt pakket program fra lørdag eftermiddag til søndag eftermiddag.

Vi har blot 100 – gratis – billetter pr. dag, som giver adgang til hele programmet den dag. Det er helt okay at booke billet til begge dage.

NB: Tilkøb brunch til søndag d. 3. december kl. 11.00 for 40 kr.
NB: Lørdag aften holder vi en lille fest, mens vi søndag morgen spiser brunch sammen.