søg menu

Foredrag / seminar

Samtale: Børn og Køn

DATO: Lørdag d. 3. maj 2025
TID: KL. 15
LOKALE: Mellemrummet
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3B
ENTRÉ: Gratis

Samtale mellem billedkunstner Matilde Mørk og kønsforsker Nina Lykke

Del af udstillingen “Jeg ælter dej” af Matilde Mørk og egne børn, aka. Maddie Cash, Moogilu og Boogilu

Hvordan forholder mindre børn sig til køn? Hvilke normer bliver de viklet ind i, og hvilke sprækker åbner deres egne lege og udtryk?

I en tid, hvor børns køn konstant politiseres i den offentlige debat, er det værd at spørge mere åbent til de yngste – dem, der endnu ikke taler i samfundets store begreber, men som i deres handlinger allerede tænker, føler og former køn på egne måder.

I denne åbne samtale mødes kønsforsker emerita Nina Lykke (Linköpings Universitet)og billedkunstner Matilde Mørk og for at udfolde en samtale om de mindre børns kønsforståelser. Alle er velkomne til at byde ind.

To pædagogstuderende fra VIA University College, som har studeret køn i praksis i børnehaver, vil desuden bidrage med konkrete betragtninger fra det pædagogiske felt.

Samtalen er en invitation til alle med interesse for køn, pædagogik, kunst og småbørns livsformer.

Udstillingen og eventprogrammet er støttet af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje. 

Det er gratis at deltage.