Billedkunst
Bagom Kulturen: Rundvisning: Det Levende Ler – Skab med Anne Marie Carl-Nielsen
DET LEVENDE LER – SKAB MED ANNE MARIE CARL-NIELSEN
Det levende ler tager afsæt i billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) og hendes virke som skabende kunstner. I stedet for at fortælle hendes historie kronologisk, udfolder udstillingen hendes arbejdsmetoder i en sanselig totalinstallation, hvor publikum får mulighed for at undersøge, hvordan kunstnerisk form opstår.
Mærk materialerne
Godsbanens Rå Hal omdannes til et levende udstillingsrum med stemninger fra billedhuggerens værksted. Ler, smør, voks, bronze, gips og fotografi bliver indgange til at forstå kunstens tilblivelse, og publikum inviteres til selv at have materialerne mellem hænderne, træffe valg og tage del i de skabelsesprocesser, der former et værk.
Kurator Ditte Knus Tønnesen viser rundt og fortæller om udstillingen og Anne-Marie Carl-Nielsen
Rundvisngen er gratis, men tilmelding er nødvendig:
Se hele udstillingsprogrammet (opdateres løbende)
Tak til Museum Odense for udlån af værker af Anne Marie Carl-Nielsen.
Udstillingen er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
Se meget mere om udstillingen og Anne Marie Carl-Nielsen
Arrangementet er en del af initiativet Bag om Kulturen
Den 1.-11. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus. Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.
Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sættes der fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.
