Andet
Robot games champions
Robot games champions – bliv mester i Robot-Bob!
Tag børnene med og kom forbi Godsbanens Foyer til det første uformelle mesterskab i Robot-Bob!
Hans Klysner og Godsbanen inviterer børn og voksne til en underholdende turnering i Robot-Bob. Her dyster spillerne mod hinanden i en moderne version af det klassiske bobspil, tilsat robotter. Spillerne styrer robotterne med game controllere og det gælder om at skubbe sine brikker først i hul. Robot-Bob er et sjovt og publikumsvenligt spil for alle aldre og det let at styre robotten. Se video med Robot-Bob: https://youtu.be/a-cKmMFYSkE
Hans Klysner vil også fortælle om baggrunden for udviklingen af robotbilen Maze Runner, som er det nyeste skud på stammen i hans portefølje af robotter. De teknologiske aspekter præsenteres af Jacob Bechmann, som også giver en demonstration af robotbilens unikke køreegenskaber. Herefter kan deltagerne prøve Maze Runner og køre ræs på en forhindringsbane.
Det særlige ved Maze Runner er, at den er udstyret med mecanum-hjul, som giver unikke køreegenskaber. Udover at kunne køre fremad, bakke og dreje – som en almindelig bil – kan Maze Runner også køre sidelæns og skråt. Det skal ses før man forstår hvor sejt det er. Maze Runner er udviklet af Hans Klysner i samarbejde med Jacob Bechmann, fra Bechmann Engineering.
Tilmelding på dagen
Spillerne tilmelder sig turneringen ved at møde op i Godsbanens Foyer og indskriver sig ved turneringsbordet . Der er begrænset antal pladser i turneringen, men alle der kommer forbi har mulighed for at prøve at spille Robot-Bob og køre ræs med robotbilen Maze Runner.
Program
Se detaljeret program:
https://robotworkshop.dk/robot-games-champions-bliv-mester-i-robot-bob/
Der tages forbehold for programændringer.
Fotografering
Der vil ved arrangementet være en fotograf til stede. På grund af GDPR-reglerne skal vi oplyse, at billederne vil blive brugt i Robotworkshops markedsføring og som PR for fremtidige og lignende arrangementer.
Forplejning
Forplejning købes hos Restaurant GODS.
Parkering
Der er p-pladser langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade.
Pga byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser til Scandinavian Center, P-hus Nord på Søren Frichs Vej 8, 8000 Aarhus Centrum, eller Ceresbyen. Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)
Om Robotworkshop
Robotworkshop udvikler lærerige og engagerende aktiviteter, teambuilding og events, der forener leg med robotteknologi. Robotworkshop har adresse på Godsbanen og ejes af Hans Klysner. Læs mere på https://robotworkshop.dk/
