søg menu

Udstilling

Åbning: Plovfure til Aarhus

DATO: Lørdag d. 6. april
TID: KL. 16
LOKALE: Mellemrummet
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3F - eller følg de grønne fodspor
ENTRÉ: Gratis

 ’Plovfure til Aarhus’ af Gamborg/ Magnussen
Udstillingsåbning i Mellemrummet på Godsbanen 6. april 2024 kl. 16.00

PLOVFURE TIL AARHUS

’Plovfure til Aarhus’ består af to arrangementer: En udstilling i Mellemrummet på Godsbanen og visning af filmværket ”FURROW” i biografen Øst for Paradis.

PROGRAMMET

  • Kl. 14.00 præsenteres filmen  ’FURROW’ af Gamborg/ Magnussen i biografen “Øst for Paradis”. Filmen vises sammen med dokumentaren ‘Plov og pløjning’ fra 1951 af Carl Henning Petersen fra Det Danske Filminstituts Filmarkiv.
    Hent din gratis billet her
  • Kl. 16.00 åbnes udstillingen “Plovfure til Aarhus” i Mellemrummet på Godsbanen af Gamborg/ Magnussen. Udstillingen kan opleves i Mellemrummet 6. april – 30. maj.

OM UDSTILLINGEN
Plovfure til Aarhus

En plovfure er den fordybning og form, der kommer, når ploven vender jorden i bevægelse. Den er ældgammel og er resultatet af en kraftfuld handling, som har formet mennesket og landskabet gennem årtusinder. Gamborg/ Magnussen har skabt en række værker, der løfter plovfuren ud af sin sammenhæng, så man kan se på den igen. Udstillingen viser blandt andet skulptur af plovfurer som afstøbninger og overflader. Udstillingen og film viser duoens arbejde med det industrielle landbrug som et slags objet trouvé og hyper objekt. Forud for denne begivenhed er blandt andet skabelsen af performance og land art værk ved Moesgaard Museum i efteråret 2022. Der skabte de en performance og et 250 meter langt land art værk med vendeplov.

Plovfure er støttet af Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond og Statens Kunstfond.

www.gamborgmagnussen.com

Foto: Gamborg / Magnusssen