søg menu

Udstilling

Plovfure til Aarhus

DATO: 8. april - 30. maj
TID: Mandag - fredag kl. 8 - 16 eller efter aftale
LOKALE: Mellemrummet
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3F - eller følg de grønne fodspor
ENTRÉ: Gratis

 ’Plovfure til Aarhus’ af Gamborg/ Magnussen

En plovfure er den form og fordybning der kommer, når ploven vender jorden i en bevægelse. Den er ældgammel og er resultatet  af en kraftfuld handling, som har formet mennesket og landskabet gennem årtusinder.

Udgangspunktet for arbejdet med plovfure har været det industrielle landbrug. Gamborg/ Magnussen har skabt en række værker, som løfter plovfuren ud af sin sammenhæng, så man sammen kan se på den igen. Udstillingen viser blandt andet skulptur af plovfurer som afstøbninger og overflader.

Åbning 6. april

Forud for åbningen af udstillingen på Godsbanen d. 6. april vises filmen ’FURROW’  i ‘Øst for paradis’. Filmen byder på en både kontemplativ og foruroligende oplevelse. I en stramt koreograferet opstilling optaget med droner, pløjes  250 meter plovfure med industriel vendeplov. Frem og tilbage.
Se programmet for åbningsdagen

I efteråret 2022 var Moesgaard Museum scene for en performance hvor kunstnerduoen skabte et 250 meter langt land art værk med vendeplov. Begivenheden var en handling og en direkte sammenstilling mellem jorden som pløjes, og arkæologien og etnografien, der studeres og formidles gennem udgravninger, genstande og fortidslevn.

Udstillingen kan opleves i Mellemrummet 8. april – 30. maj.

Kunstnerduoen Gamborg/Magnussen arbejder med det almindelige og det ekstraordinære. Duoen har eksisteret siden 2008. De arbejder i et nedbrudt felt mellem kunst og arkitektur.

Plovfure er støttet af Kirsten Overgaard Hjortholm Olsen og Gunnar Steen Jacobsens Familiefond og Statens Kunstfond.

www.gamborgmagnussen.com

Foto: Gamborg / Magnusssen