søg menu

Åbne Scene

Performance: GHETTOGETHER

DATO: Lørdag den 22. januar
TID: kl. 16.00 (urpremiere) + kl. 20.00
LOKALE: Åbne Scene
NÆRMESTE INDGANG: 3A
ENTRÉ: 60 kr.
KØB BILLET

URPREMIERE // Wilma Version præsenterer
EN FORESTILLING, DER HÅRDTSLÅENDE OG POETISK NEDBRYDER GRÆNSER

Med støtte fra Statens Kunstfond skaber iscenesætter og koreograf Helle Fuglsang forestillingen GHETTOGETHER, der bl.a. krydser boksning, ballet og kortmagi i et fælles udtryk på tværs af køn, alder, sociale tilhørsforhold og kultur.

HVAD ER EN GHETTO?
Ved at række ud og skabe relationer er det lykkes at iscenesætte denne performance med medvirkende fra bl.a. ZamZam Boxing Academy, Århus Ballet Akademi, Udrejsecenter Avnstrup, Copenhagen Myah Thai, Rap Akademiet Tilst og Århus Fight Academy.

Helle Fuglsang ønsker med GHETTOGETHER at bruge kunsten til at skabe sammenhængskraft på egne præmisser og derigennem udfordre Ghetto-debatten. En balletskole kan vel også ses som en slags ghetto? Og hvor kan vi finde fællesskab, selv om vi bevæger os i helt forskellige cirkler – eller ghettoer, om man vil – til daglig

FORSKELLIGE, MEN FÆLLES OM AT DYRKE EN PASSION
Fælles for alle de medvirkende er, at de er dedikerede mennesker, der udtrykker sig gennem deres passion, står op for sig selv og insisterer på være og ”at ville, det de vil”.

Performerne inviteres ind til at gøre det, de er bedst til, fx at bokse, danse ballet, lave korttricks, men ved at præsentere det velkendte i en ny kontekst og på tværs af genrene, så forskydes oplevelsen, og der åbnes for en ny fælles erfaring og udtryk, der udfordrer såvel de medvirkende, som publikums selvopfattelse.

Gennem 13 scener udfolder de 23 medvirkende unikke oplevelser af sårbarhed og tilstedeværelse, der handler om grænser og at flytte grænser; både de personlige, det samfundsmæssige og de politiske.

Forestillingens materiale er udviklet i tæt samarbejde med de medvirkende.

TID // Lørdag den 22. januar kl. 16.00 (urpremiere) og kl. 20.00
NB! Forestillingen kl. 20.00 livestreames også på facebook.com/WilmaVersion
STED // Åbne Scene, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C
BILLETTER // Kan købes på billet.godsbanen.dk / entré: 60 kr.
VARIGHED // 60 min.

CREDITS
Ide, koncept og iscenesættelse: Helle Fuglsang
Komponister: Peter Kyed, Tomas Ortved og Per Buhl Acs
Trommeslager: Tomas Ortved
Video: Helle Fuglsang i samarbejde med Christoffer Brekne
Lysdesign: Christoffer Brekne
Lydafvikler: Per Buhl
Tekst: Dino Copelj, MRZ, Reda ZamZam, Van Damme Azizi og Sebbastian Nozari
Lyd; Per Buhl Acs
Produktionsassistent: Sara Zakaria
Plakat: Danny Lund
Foto: Marius Visuals
Producent: Wilma Version

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Åbne Scene / Godsbanen

Medvirkende: Dino Copelj, MRZ, Jesús Malpica, Reda Zam Zam., Ryad Yusif, Rabaz Anwar, Nadia Helmy Acmed, Omar Senounou, Younes Hdidouch, Sabrine Sahmi, Anas Sahmi, Iman Sahmi, Ponija Duno, Simone Guerra Skovgaard, Sebbastian Nozari, Ece Muslu, Khabat Azizi, Van Damme Azizi, Linea Bjergbæk Schmidt, Mathilde Vestergaard Dybro, Aviaja Rydbjerg, Senia Nedergaard Hansen, Filucca Bjørnskov, Ingeborg Brøkner Skafdrup, m.fl.

Tak til: Iben Hutzelsider, Moe Sahmi, Sean Poul De Fré Gress, Åsmund Boye Kverneland, Birgitte Due, Eva Esman Behrens, Laura Moeller Henriksen, Morten Vest, Søren Faurskov og Trine Sørensen

 

OM HELLE FUGLSANG (f. 1960)
Instruktør, koreograf, performer og mimer uddannet fra École Internationale de Mimodrame Marcel Marceau de Paris. Fuglsang har skabt et væld af forestillinger, film og installationer gennem sin karriere – af nyere projekter kan nævnes ON / OFF (2019) – en iscenesættelse af morse- og radiokommunikation som moderne komposition opført på Det Kgl. Danske Musik Konservatorium og projekterne GENNEM MUREN og BAG HEGNET (2019-20) med børn og unge fra udrejsecenter Sjælsmark. Fuglsang søger det grænseoverskridende, og derfor er hendes etiske udfordring altid at opbygge et tillidskodeks i forhold til alle involverede, så de tør udstille deres egen sårbarhed i en forvisning om seriøsiteten og budskabet i det samlede kunstneriske udtryk. Det er vigtigt for hende møde livet i mellemrummene, der, hvor hverdagens og tilfældighedernes poesi og drama udfolder sig.

Ghettogether pressefoto