søg menu

Teater Katapult

MY DEER HUNTER

DATO: 12. - 13. oktober
TID: Kl. 19.30
LOKALE: Teater Katapult
NÆRMESTE INDGANG: 3H
ENTRÉ: PRISER Inkl. gebyr: Standard kr. 225,- Pensionister og grupper på min. 10 personer kr. 170,- Studerende kr. 115,- Unge u. 25 år kr. 90,- Grupper af unge u. 25 år på min. 10 personer kr. 80,- Årskortholdere kr. 0
KØB BILLET

En gruppe veteraners kamp for at vende tilbage til livet

Deres liv er forandret. De har PTSD. Alle har de været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.

Fire krigsveteraner fra virkelighedens verden kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ “Lige så livsbekræftende det er, at de fire i fællesskab har fundet styrken til at stå frem med deres historier, lige så forløsende er det for os andre at få lov til at blive en del af den.” (Politiken)

Med den filmiske klassiker ’Deer Hunter’ som guide lader teaterkompagniet Fix&Foxy i co-produktion med Betty Nansen Teatret i MY DEER HUNTER de fire krigsveteraner verden møde sig selv og dem, de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.

Tilbagevenden til livet
MY DEER HUNTER er ikke endnu en krigsfortælling. Det er en grundlæggende fortælling om, hvad der sker med mennesker, der har været udsat for en livsforandrende begivenhed. For ét er at vende hjem efter at have været udsendt soldat. Noget andet er at vende tilbage. Tilbage til følelserne. Tilbage til at turde håbe, drømme og føle igen. Tilbage til livet.

★★★★★ “Tue Bierings My Deer Hunter er sublimt borgerteater.” (Morgenavisen Jyllands-Posten)
★★★★★ “My Deer Hunter er ikke offergørelse og omklamrende sentimentalitet, men måske det mest uforstilte, værdige og vigtige teater i år.” (Kristeligt Dagblad)
★★★★★★ “Ingen kan forlade teatret uden at være stærkt berørt.” (POV International)
💧💧💧💧💧💧 “My Deer Hunter er et hamrende barsk socialrealistisk doku-drama.” (Ungt Teaterblod)
★★★★★★ “Fix&Foxys socialrealistiske My Deer Hunter er fremragende, fremsynet og bevidst om sit ansvar.” (Sceneblog)

Af og med

Gæstespil af Fix&Foxy i co-produktion med Betty Nansen Teatret Medvirkende Jonas Hjorth Andersen, Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen, Palle Würtz og Sara la Cour
Instruktør Tue Biering
Scenograf Ida Grarup
Lys- og videodesigner Andreas Buhl
Lyddesigner Daniel Fogh
Musikalsk arrangør Louise Alenius
Dramaturg Tanja Diers
Lydkoncept Asger Kudahl
Forestillingsfotograf og video Søren Meisner
Støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Knud Højgaard Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.