søg menu

Gratis

Mød Josefine Ottesen

DATO: Onsdag d. 13. september
TID: Kl. 19
LOKALE: Vogn 1 på Produktionsgangen
NÆRMESTE INDGANG: Fx 3A eller 3H - følg de blå fodspor i gulvet :-)
ENTRÉ: Gratis

Den 12. oktober udkommer Josefine Ottesens nye, store fantasyroman, “Drømmemesteren,” som hun har valgt at udgive selv i et klimaperspektiv. D. 13. september kan du møde hende i Godsbanens Vogn 1.

Når Josefine Ottesens næste store fantasyroman udkommer den 12. oktober, er det med et stort fokus på bæredygtighed.

”Jeg vil gerne være med til at indsætte bogen som et langtidsholdbart, bæredygtigt æstetisk produkt. Det kræver, at vi i bogbranchen tager ansvaret på os og skaber bøger, der har en anden appel end kiosk-baskere, der er forældet i deres visuelle udtryk i løbet af ganske få år,” siger Josefine Ottesen. 

”Drømmemesteren” foregår i et levende fantasyunivers og er for alle mellem 12 – 100 år. En sanselig fortælling om at være forbundet, og om at skabe ægte forandring drevet af et fælles håb.

”Romanen adresserer fremtidsangst og magtesløshed og er skrevet på lige dele vrede og frustration over, at vi efterlader kommende generationer uden håb,” siger Josefine Ottesen. Forfatteren har valgt at selvudgive, for at kunne producere bøgerne så bæredygtigt som muligt. Af samme årsag har hun kørt en Crowdfunding-kampagne via Coop, og i de første uger af september pakker hun bogbussen og kommer rundt på en række udvalgte steder i landet.

Kontakt og mere information på  på litteraturen.nu