Kursus / workshop
Metal og svejsning (CO2/MAG)
Har du arvet en CO2-svejser, eller har du netop anskaffet dig en, og har du mod at lære at svejse?
På dette kursus får du en god basisindføring i metal og svejsning. Du lærer forskellige CO2-svejseteknikker, og får de vigtigste informationer og teknikker til at arbejde med din svejser.
Som deltager på kurset kan du forvente:
- at stifte bekendtskab med forskellige grundteknikker indenfor CO2-svejsning, fx kantsøm og stumpsøm.
- at opnå en grundviden om svejsemaskiner og hvordan du indstiller dem korrekt.
- at få praktisk erfaring og træning i at udføre grundteknikkerne.
Forudsætninger for deltagelse
Metal og svejsning (CO2/MAG) henvender sig til begyndere, og der kræves inden tidligere erfaringen med metalarbejde for at deltage.
Praktisk information
Vær opmærksom på, at materialeudgifter må påregnes. Vi anbefaler, at du kommer iført arbejdstøj af bomuld eller uld, og tag gerne sikkerhedssko med, hvis du har et par. Husk også at medbringe madpakke samt kaffe, te eller vand.
Du undervises af Rolf Zacharias Lind, som har været tilknyttet Godsbanens Åbne Værksteder i 10 år. Han er en tekniknørd, som holder af kombinere metalfaget med kreativ tænkning og problemløsning.