Foredrag / seminar
Manilla Ghafuri – At kæmpe for menneskerettigheder fra 7.000kms afstand
Afghanistan ano 2023 – Hvordan ser hverdagslivet ud for kvinder i Afghanistan i dag? Og hvordan får vi overhovedet adgang til at vide noget om deres levevilkår under det lukkede Talibanregime, der genovertog magten i sommeren 2021?
Under oplægget vil vi blandt andet høre om en kvindelig afghansk youtuber der blev dræbt af regimet og blive klogere på både muligheder og begrænsninger for den afghanske kvindekamp i dag.
Kom og hør hvordan vi kan kæmpe for menneskerettigheder fra 7000kms afstand, når Flygtningehjælpens Aftensskole byder indenfor til dette gratis arrangement på Godsbanen hvor alle er meget velkomne!
Begivenhed på Facebook: https://fb.me/e/guZkJfYaD
Om oplægsholder:
Manila Ghafuri studerer på RUC, er podcastvært på podcasten Ungdomsmagt på Radio 24syv, forperson for Nonprofitorganisationen Rapolitics, der arbejder med at inspirere unge gennem hiphop og medstifter af velgørenhedsforeningen ANaR.
Manila vandt årets menneskerettighedspris, uddelt af Institut for menneskerettigheder, for sin mangeårige indsats mod diskrimination af etniske minoriteter i Danmark. Siden august 2021 har hun arrangeret velgørenhedsevents til fordel for Afghanistan og været med til at sætte dagsorden i den offentlige debat, blandt andet som klummeskribent hos Dagbladet Information.
