søg menu

Åbne Scene

Magnus Pind: POST

DATO: Fredag d. 6. oktober
TID: Kl. 16.00 og kl. 18.00
LOKALE: Åbne Scene
NÆRMESTE INDGANG: 3A - eller følg de røde fodspor
ENTRÉ: 45 kr.
KØB BILLET

POST er en 25-minutters performance installation om shipping og værdien af ting. Værket tager udgangspunkt i de tre uger som det normalt tager at bearbejde et chok, som også er dén tid det tager at transportere ting fra Asien til Europa.

Gennem lyd, tekst, performance og en industriel lavopløsnings-storskærm, man kender fra vejarbejde mv., undersøger værket infrastrukturer af betydning: Hvordan får simple ting værdi? Hvordan tillægges billeder og ting betydning, især efter en traumatisk oplevelse?

POST er et work-in-progress. Denne visning på Godsbanen er første stop på en rejse hvor værket transformeres og videreudvikles. Efter denne første version på Godsbanen rejser værket videre til Beijing og sidenhen New York.

Denne første version af POST er en udgave skabt i samarbejde med den nigerianske Lagos-baserede danser og performance kunstner Deborah Aiyegbeni, som er i Århus særligt til denne performance.

Skabt af billedkunstner og scenograf Magnus Pind. Kreativ producent Katrine Balle. Udviklet i samarbejde med performance kunstner Zhihao (Kina), danser og koreograf Sarah Aviaja (Danmark) samt danser og performer Deborah Aiyegbeni (Nigeria).

Billetsalget åbner 22. september.

Kontakt og mere information: www.magnuspind.com

Værket er støttet af Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond og Augustinus Fonden.