søg menu

Børn og unge

Fortæl selv – levende litteraturmøder for børn

DATO: Lørdag d. 15. april
TID: Kl. 10-13
LOKALE: Vogn 1
NÆRMESTE INDGANG: Fx 3H - følg de blå fodspor i gulvet
ENTRÉ: Gratis, men tilmelding nødvendig

Kom og find på en historie sammen med forfatter Majken Fosgerau Salomonsen og illustrator Anya Winqvist lørdag den 15. april i Vogn 1 på Godsbanen kl. 10-13.

Med udgangspunkt i forskellige sjove fortælleøvelser, faciliterer Majken og Anya en anderledes og medrivende workshop, hvor børnene skaber historien. Børnene finder på en fælles fortælling, indtaler den, laver lydeffekter og tegninger guidet af os. Fortællingen samles efterfølgende i en e-bog af Majken og Anya.

Der er plads til 12 børn fra 8-10 år.

For at deltage vil en af barnets forældre – via mail eller på selve dagen – skulle underskrive en kortfattet samtykkeerklæring for deltagelse og for brug af barnets tegninger og stemme til historien.

Tilmelding senest 14/4 til anya@winqvist.dk

—–

Workshoppen er støttet af Statens Kunstfonds pulje for Levende Litteraturmøder.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur ønsker at styrke børn og unges møder med forfattere og illustratorer af høj kvalitet for at understøtte, at børn i hele landet får erfaring med, at litteratur ikke kun handler om at lære at læse og analysere, men kan være en kunstnerisk oplevelse i sig selv, og at børn stimuleres til at arbejde skabende med skrivning og tegning.