søg menu

Teater Katapult

KROKETSPILLEREN

DATO: 26. -30. oktober
TID: Hverdage: kl. 20.00 Lørdag: kl. 16.00
LOKALE: Teater Katapult
NÆRMESTE INDGANG: 3H
ENTRÉ: PRISER Inkl. gebyr: Standard: 90,- Seniorer (65+): 50,- Studerende: 50,- Unge u. 25 år: 50,- Årskortholdere: 0,-
KØB BILLET

URPREMIERE på papirgys

Som altid fra Papirteatret Meklenborg er der tale om en teaterforestilling i papir – men denne gang er det også en gyserhistorie fra 30’ernes Europa.

Et lille bysamfund er gennemsyret af angst for at blive overmandet af ondskabsfulde kræfter. Så angste er byens indbyggere, at de selv bliver ondskabsfulde.

Lyder det genkendeligt?
Forestillingen er oprindelig en gyser-novelle, skrevet af H.G. Wells (kendt for bl.a. ’Klodernes Kamp’) i 1936, hvor den spanske borgerkrig og optakten til 2. verdenskrig lurede.

Er der ingen reel redning, ingen reel flugt? Må vi selv kæmpe for civilisation og fremskridt … eller er civilisationen en vildfarelse?

Papirteatret Meklenborg er ”teatret i teatret” på Katapult, når den, fine gamle genre i hver sæson rykker ind på studioscenen Kabinettet og åbner dørene til en teatergenre, man ikke har mange chancer for at opleve mere. Hos Meklenborg som her ofte med de skærpede sanser for nutiden og det eviggyldige som en væsentlig medspiller!

Af og med

Figurer og dekorationer Simon Gorm Eskildsen, musiker og illustrator
Scenografi, lyd og lys
Søren Mortensen
Tilrettelæggelse og idé Søren Mortensen, Per Brink Abrahamsen og Marie Thodberg
Stemmer Bjarne Henriksen, Henrik Thomsen, Hans Ejnar Jensen, Jørn Holstein, Per Brink Abrahamsen, Marie Thodberg