søg menu

Foredrag / seminar

Kærlighed – samtale, sang og spisning

DATO: Mandag d. 2. oktober
TID: Kl. 17.45
LOKALE: Remisen / Spiselauget
NÆRMESTE INDGANG: Fx 3A eller 3H - følg de grå fodspor i gulvet :-)
ENTRÉ: 150 kr
KØB BILLET

Gør kærlighed virkelig blind? Får den dig til at glemme dig selv?

Kom med til en aften, hvor kærlighedens væsen inviteres indenfor. Vi har inviteret en præst og en læge til stævnemøde omkring kærligheden, størst af alt. Samtalen drejer sig særligt om kærlighed, som den viser sig i vores relationer til andre mennesker, når vi hjælper hinanden, når vi ser hinanden når vi møder hinanden, som vi er. Samtalen kommer omkring emner som empati, næstekærlighed, fællesskab, samhørighed, integritet, ro, mindfulness og tager afstikkere til alskens andre afkroge.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Vi starter aftenen med en fællessang og med fællesspisning i Spiselauget, hvorefter der er nysgerrig samtale mellem centerleder Lone Fjordback og præst Anders Thyrring modereret af FOF Aarhus’ direktør Søren Peter Hansen.

Arrangementet er ét i rækken af tre mandage med temaerne Tro, Håb og Kærlighed. Ved tilmelding her fås alle tre aftener til 300 kr.

Kontakt og mere information hos arrangøren: FOF Aarhus

Arrangementet er støttet af Tænketanken Prospekt.