søg menu

Musik

JÆRV

DATO: Torsdag 7. oktober
TID: 20:00/21:00
LOKALE: Radar
NÆRMESTE INDGANG: 3B
ENTRÉ: 135,-
KØB BILLET

Jærv er en duo bestående af sanger og sangskriver Amanda Glindvad og producer og sangskriver Mathias Smidt.

Et år efter debutalbummet ‘Kriger’, der udkom til de helt store roser i flere af landets fremtrædende medier, udgav Jærv i septemper 2020 ‘Skud Part I’. Fuldendelsen af denne udgivelse kommer i efteråret 2021 efter en række løbende singleudgivelser fra duoen.

Jærvs nyeste sange spænder lige fra folkede ballader med tætte vokalharmonier over eksperimenterende kunstpop til triphoppede, ligefremme sange. Fælles for dem alle er duoens melodiske univers og deres sangstemmer, der agerer den røde tråd på den rejse, de forskellige stilarter fører lytteren på gennem.

Mere end nogensinde blander de på ‘Skud part I’ og det kommende album det organiske og elektroniske. I en større del af sangene mødes disse to universer og bringer elementer fra begge grene ind. Man kan nærmest se sangene som skrevet over en akse, der går lige fra det hélt jordnære til det helt abstrakte. Fra høj stoflighed til animeret luftighed. Jærv har altid flirtet med denne dobbelttydighed på deres udgivelser, men de vil gerne give sig selv lov til at være endnu mere kompromisløse på deres nye materiale.

Jærv har ry for at være et intenst og utroligt medrivende livenavn, hvor sangene bliver fremført i et mere råt og ublu format, hvilket sker sammen med nogle af duoens allerbedste venner: Malte Aarup-Sørensen, Cecilie Dyrberg og Andreas Campbell.