Kursus / workshop
Intro: Lav dit eget smykke i sølv
Et unikt intro-forløb for dig, der er begynder og ønsker at have ekstra tid til fordybelse på et lille hold, hvor du kan udforske din kreativitet indenfor smykkefremstilling.
På dette udvidede intro-kursus får du over 2 gange en grundig introduktion til de klassiske guldsmedeteknikker og -værktøjer. Vi gennemgår forskellige øvelser i at save, file, lodde, forme, præge og efterbehandle sølv og andre ædelmetaller. Vi arbejder med både sølvplade og sølvtråd.
Kurset giver dig adgang til at benytte Godsbanens unikke smykkeværksted efterfølgende.
Du får personlig vejledning under hele forløbet og du har god tid til at færdiggøre dit helt eget sølvsmykke.
OBS. Der er aldersgrænse på smykkekurser: Minimumsalder er 16 år og hvis du er under 18 år skal du følges med en betalende voksen.
Tilmelding, betaling og information på www.kunstogdesign.dk
Arrangeret i samarbejde mellem Godsbanens Åbne Værksteder og Skolen for Kunst og Design
