søg menu

Åbne Scene

HUL I VIRKELIGHEDEN LAB: YOUR BODY ISN’T JUST YOU

DATO: 15. august 2020
TID: KL. 16
LOKALE: Åbne Scene
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3, Indgang 3A eller 3H 8000 Aarhus C
ENTRÉ: 0,-

Residensperiode: 4. – 16. august 2020

Dette scenekunstneriske laboratorium realiseres af et nyt, nordisk samarbejde mellem Kassandra Production ved Annika B Lewis og ADAS teater ved Fia Adler Sandblad. Og det er netop de to, du kan møde denne lørdag, hvor de tager dig med ind i tankerne bag projektet og giver et indblik i den kunstneriske proces ved at vise små elementer og skitser i en arbejdsdemonstration.

Med udgangspunkt i fysisk teater og dans undersøges samspillet mellem menneske og natur ud fra det faktum, at din krop, er ikke bare din. Du er beboet af klynger af bakterier – det, der hedder mikro-biomer. Lewis og Sandblad har i et to-ugers residency-forløb her på Åbne Scene undersøgt spørgsmålene: Hvad sker der, når vi mennesker accepterer, at vi er natur og dele i et indviklet væv af virus, bakterier og svampe? Kan mikro-biomerne i vores mave og krop kommunikere og tale til os? Og i så fald, kan vi lytte til dem? Kan denne verden af sammenbrud åbne nye horisonter og nye muligheder?

Kig forbi og bliv klogere på denne undersøgelse af kroppens indre kommunikation – i æstetisk praksis. HUL I VIRKELIGHEDEN LAB: YOUR BODY ISN’T JUST YOU er en del af Åbne Scenes kuraterede program, og vi glæder os til at åbne dørene til projektet, der på fineste vis kombinerer aktuel, videnskabelig forskning indenfor mikro-biomer med scenekunstnerisk, fysisk forskning.