søg menu

Udstilling

DER ER IKKE FLERE PINGVINER PÅ GODSBANEN

DATO: Torsdag d. 7. marts - 10. marts kl. 18, eller til alle pingviner har fået nye hjem
TID: Kl. 8-22
LOKALE: Rå Hal
NÆRMESTE INDGANG: Fra Foyer
ENTRÉ: Gratis

TORSDAG KL. 08.45 VAR ALLE PINGVINER FLØJET FRA GODSBANEN! VI BEKLAGER TIL DEM, DER ER GÅET FORGÆVES!

Godsbanen inviterer byens borgere til at stå for den videre transport af de 750 ballon-pingviner, som siden 5. januar har været en del af udstillingen ”Is this Tomorrow” med den danske billedkunstner Benedikte Bjerre.

Som afslutning på udstillingen inviterer Godsbanen nu byens borgere og institutioner til at komme og tage en pingvin med hjem efter aftale med kunstneren. ”Det vil glæde os, hvis pingvinerne kan få et liv efter udstillingen og medføre fortsat refleksion over den måde, vi lever vores liv på,” siger Godsbanens direktør, Marianne Grymer Bargeman.

Pingvinerne kan afhentes fra torsdag den 7. marts kl. 8 efter først til mølle-princippet. Udstillingen lukker, når der ikke er flere pingviner – senest søndag den 10. marts kl. 18.00.

PRAKTISK INFO VED AFHENTNING AF EN PINGVIN

  • Der er 750 pingviner til rådighed.
  • Medbring gerne en snor eller pose for at forhindre, at din pingvin flyver væk.
  • Det er ikke muligt at reservere en pingvin.
  • Pingvinerne er fyldt med helium, og Godsbanen kan desværre ikke tilbyde genopfyldning.

Se mere om Is this tomorrow

Foto: Tanja Kronborg