søg menu

Åbne Scene

Helene Kvint: SMIL

DATO:
TID:
LOKALE:
NÆRMESTE INDGANG:
ENTRÉ:

Residensperiode: 15. – 20. november 2021

OM SMIL

Helene Kvints gennemgående fokus er den personlige eller dokumentarisk fortælling, samt udvikling af greb til at arbejde med det personlige. Hun arbejder ud fra sin stærke tro på, at det personlige er alment og derfor vedkommende for mange.

Midt i Corona-nedlukning og 2. bølge af #metoo var Helene Kvint i 2020 indlagt tre gange på Bispebjerg. Hendes galdevej var ved at sprænges af mere end 20 store galdesten, og kirurgen kunne ikke få dem ud.

Galdesten er sten i galdeblæren eller galdevejene. Og de giver anfald med kraftige smerter i maven, som varer op til flere timer. Stenene kan skabe betændelse og gulsot, og man skal straks indlægges.  Galdesten er det man kalder en kvindesygdom, da cirka hver femte kvinde, og kun hver tiende mand, har galdesten. Hvorfor får dobbelt så mange kvinder galdesten? Man siger, at galde er vrede, og rent psykisk kan tilbageholden vrede eller manglende evne til at sige fra og sætte grænser, give galdesten.

Midt i denne #metoo tid, synes Helene Kvint det er tankevækkende, at en udbredt kvindesygdom handler om indestængt vrede og grænseoverskridelse. Derfor skaber hun performancefordraget SMIL med udgangspunkt i alle sine sten. Hun har over 60 af dem. Hver galdesten repræsenterer et øjeblik, hvor hun har undertrykt sin vrede. SMIL er et voldsom, morsomt og rammende foredrag om, hvordan #metoo-problematikker, opdragelse af piger, usikkerhed, kvinde er kvinde værst, så lær dog at sige NEJ m.m. påvirker en helt almindelig kvinde i dag.

Helene Kvint skriver selv manus og performancen iscenesættes af Sara Hamming. Sanger Ida Gard skaber sange, som glider umærkeligt ind og ud af forestillingens monologer, samt lydflader af optagelser af hjerteslag, vejrtrækning, lyde galdesten, knurrende maver m.m.