søg menu

Teater Katapult

HAVEN

DATO: Fredag 1. september
TID: kl. 16.00
LOKALE: Site specific - Botanisk Have
NÆRMESTE INDGANG: Forestillingen foregår i Botanisk Have
ENTRÉ: 130,-/90,-/65,-/50,-
KØB BILLET

Sanselig performativ havevandring

”Jeg får lyst til at gøre alt muligt med min have – og med mit liv!” – publikumsreaktion, Bornholm

Med hovedtelefoner på føres publikum rundt i haven og bevæger sig ud og ind mellem fysiske performative indslag og sanselige lydbilleder.

To performere er stedets ånder, der fører publikum rundt på en performativ fortolkning af en traditionel havevandring, der indledes med ordene:

”Hør haven taler. Hør dens historie folder sig ud. Hør aftryk fra hænder der har formet den. Vi er genii locorum, Stedets ånder, Vi kender vejen, Vi kender sproget, Vi ved hvor sprækkerne findes. Vi har været her altid. Vi er mælkebøtten. Vi er rosen. Vi er krattet, der så klosterhaven komme. Vi er værket i dit knæ, når du luger. Vi er frøene i din hånd.”

Gennem hovedtelefonerne møder publikum fortællinger fra haveejere og faglige perspektiver fra en havearkitekt, en kulturhistoriker, mv. Fortællingerne blander sig med de to performeres stemmer og musik, der inviterer publikum til at åbne sanserne i mødet med planternes poetiske og sanselige anatomi: duften af krusemynte og salvie, smagen af kandiserede roser og Hyldemors purpursorte saft.

HAVEN er en stedsspecifik vandreoplevelse der fagligt, poetisk og sanseligt undersøger vores relation med naturen op igennem tiden og idag.

NB: Forestillingen foregår i Botanisk Have. Mødested: P-plads ved Poppelpladsen, Peter Holms Vej 2, 8000 Aarhus C.

NB: HAVEN foregår udendørs og ikke for publikum under 13 år. Forestillingen er desværre ikke egnet for gangbesværede.