Teater Katapult
(GRATIS) TALK: Køn, krig og nationalstat
Kan nationalstaten rumme kønslig mangfoldighed i en verden præget af kriser og militær retorik? I Teater Katapults egenproduktion ‘Bad Guy’ udfordrer dramatiker Aleksa Okanovic forbindelsen mellem køn, krig og nationalstat. Oplev en tankevækkende debat om, hvordan idéen om “rigtige mænd og kvinder” har formet nationalstater gennem tiden – og om der stadig er plads til ‘Bad Guy’s hovedrolle Johannes, som transmaskulin, i denne ramme.
Antropolig, kønsforsker og forfatter ,Christian Groes, kuntnerisk leder af Teater Katapult, Torben Dahl, og Aleksa Okanovic dykker ned i historiske og nutidige perspektiver og inviterer til en debat, der tager afsæt i både forestillingens temaer og vores samtid. En aften, der stiller skarpe spørgsmål og udfordrer normerne for køn og identitet.
Kom og deltag i en samtale, der sætter nationalstatens projekt under lup. Arrangementet foregår i kabinettet hos Teater Katapult.
Tilmeld dig gratis her: https://katapult.dk/aarhundredets-festival-paa-katapult/
Arrangør: Folkeuniversitetet og Teater Katapult (Arrangementet er en del af Århundredets Festival 2025)
