søg menu

Teater Katapult

DINOSAUR WORLD

DATO: 1. december
TID: 19.30
LOKALE: Black Box
NÆRMESTE INDGANG:
ENTRÉ: Standard 230,- Seniorer (65+) 175,- Kult Katapult + Studerende 120,- Unge u. 25 år 95,-
KØB BILLET

DINOSAURERNE ER TILBAGE, OG DE HAR NOGET AT SIGE OM MENNESKETS UNDERGANG.

Mennesket er på vej mod sin egen ende. Eller er vi der allerede?

I Dinosaur World vækkes dinosaurerne til live i et eksistentielt og absurd dukketeaterunivers, hvor vi forsøger at forstå det, der måske allerede er for sent at forstå. Her kolliderer fortid og fremtid i skumplast, robotter, video og levende sceniske illusioner.

Forestillingen tager udgangspunkt i menneskehedens største (selvskabte) trussel: udslettelsen. Hvad gør vi med vores liv, mens vi venter på det, der måske aldrig kommer – eller allerede er sket?

Forestillingen er skabt af PERSONA NON GRATA, som både optræder på og bag scenen, i tæt samarbejde med den svenske video- og lysdesigner Jesper Berger og den polske lyddesigner Eliza Bözek.

Det danske scenekunstkompagni PERSONA NON GRATA bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. Med en undersøgende og aktivistisk tilgang skaber de scenekunst, hvor dukketeater, masker og installationer bliver redskaber til at åbne og forstyrre de fortællinger, vi tager for givet. Her møder verden sig selv i nye og uventede former.

Universet er bygget af skumplast, dinosaur “ready-mades”, video, robotter og en snert af clairvoyance.