søg menu

Foredrag / seminar

Collagen – stærk, sund og smertefri

DATO: Onsdag 11. oktober
TID: 19.00 - 21.00
LOKALE: Remisen
NÆRMESTE INDGANG:
ENTRÉ: 195.-
KØB BILLET

Du har måske hørt om anti-inflammatorisk kost, som herhjemme er indført af lægen Jerk W. Langer. Og nu har Jerk skabt en ny version baseret på madens collagen-protein og som er særligt målrettet hud, led, knogler, muskler og fordøjelse.

Til foredraget fortæller Jerk det seneste nye fra forskningen om collagens betydning for kroppen. Han kommer bl.a. omkring muligheden for at holde leddene smidige og knoglerne stærke, dæmpe smerter, forbedre restitution efter træning, bevare hudens fasthed og fugt, samt gavne tarmflora og fordøjelse. Studier har testet collagen ved bl.a. gigt, seneskader, hudproblemer, osteoporose og træning, lyder det fra Jerk.

Langers bog Collagen – Stærk, sund og smertefri er den første store guide til at få mere collagen gennem inspirerende danske retter. Til foredraget får du også nogle praktiske råd til at komme i gang med at spise mere collagen samt eventuelt supplere med bone broth og collagenpulver.

Denne aften bliver både oplysende, underholdende og inspirerende. Udover de mange praktiske råd, får du også et par gode grin, samt venlige puf bagi. Dertil bliver aftenen krydret med reel viden og konkrete løsninger. Undervejs kan du spørge løs, og Jerk lover, at han møder os helt uden løftede, moraliserende pegefingre.

Indholdet i dette foredrag har sammenfald med foredraget ’Spis dig sund – collagen og anti-inflammatorisk kost’ fra FOF Aarhus’ forårsprogram 2023.

Om Jerk W. Langer:

Jerk W. Langer er læge og forfatter til adskillige bestsellere, bl.a. 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kostSundt blodtryk på 14 dageCollagen – stærk, sund og smertefri og Sænk dit kolesterol. Han er desuden vært på flere tv-programmer.

Arrangeret af FOF Aarhus