søg menu

Litteratur

Blandt fugle – bogreception og kunst

DATO: Onsdag d. 28. september
TID: Kl. 16.30-18.30
LOKALE: Vogn 1 på Produktionsgangen
NÆRMESTE INDGANG: 3H
ENTRÉ: Gratis

28. september udkommer Lotte Lykke Frederiksens fjerde roman, Blandt fugle, på Forlaget Havstok.

Romanen Blandt fugle handler om en kvinde, der har svært ved at komme overens med sig selv. Hun søger hjælp i naturen på en ø i Vestjylland, mens hun længes efter en by med mennesker, hun ikke kender og et liv, hun ikke selv skal skabe.

Vi vil gerne fejre det gode og spændende samarbejde og det endelige produkt med en bog- og kunst reception d. 28. september kl 16.30-18.30 på Godsbanen, Vogn 1 (på produktionsgangen).

Vi byder på vin og snacks, og håber I vil komme og dele et par hyggelige timer med os.

Lotte fortæller om at starte eget forlag og om sit spændende samarbejde med Anya. Og så vil hun også læse lidt op og signere bøger til dem, der måtte ønske det.

Der vil være salg af bøger med en særlig “PÅ DAGEN – RABAT”.

Omslaget til romanen er udtænkt og udformet af Anya Winqvist og motivet kan købes som gicléetryk i en eksklusiv serie på kun 10 numrerede og signerede eksemplar. På dagen til 900.-/stk og ellers 1200.-

Kom og vær med.

Anya og Lotte

Kontakt og mere information: Anya Winqvist / www.winqvist.dk