Åbne Scene
BEE-ING
Residensperiode: 21. – 26. januar + 8. – 10. september 2020
Med afsæt i biens habitat, deres levemåde og eksistens, undersøger danserkollektivet Fanclub økologier/ideologier og strukturer til at være og virke sammen – be(e)ing together.
Vi lever i en alder af global opvarmning og økologiske kriser. Hvad indebærer dette i forhold til måder at se og erkende verden? Hvordan skal vi som civilisation leve når samfund og verden (som vi kender den) har kurs mod undergang? Kan retningen på denne kurs ændres, hvis vi ændrer vores adfærd og måder at være med hinanden? Hvis vi vender os til andre arter – hvad kan vi mennesker lære?
Med baggrund i Fanclubs seneste års kunstneriske arbejde og research, hvor de på forskellige vis har udforsket og eksperimenteret med relationer og interaktioner – mellem danser og performer, individ og kollektiv, mennesker, dyr, planter og ting – vil de, gennem refleksion over biernes væren, zoome ind på en ny undersøgelse omkring identitet, relationer, mikro/makro perspektiv og økosystem(er).
Projektet udfoldes ved fire residensforløb, hvor Fanclub sammen med inviterede gæster indenfor biologi, antropologi, biavl, lyd- og lyskunst, afprøver forskellige formuleringer og tilgange til tematikken. Publikum inviteres løbende til at tage del af processen.
