søg menu

Teater Katapult

ALT. ANDET. END. ANDERSEN!

DATO: 30.-31. august
TID: 19.30
LOKALE: Black box
NÆRMESTE INDGANG: 3A + 3H
ENTRÉ: 190,-/140,-/95,-/75,-
KØB BILLET

Du kender den om havfruen. Den om tinsoldaten. Om Kejseren, Klaus’erne og alle de andre. Du kender dem til hudløshed, og du orker ikke mere. Men hvad med alle de eventyr, H.C. Andersen aldrig fik skrevet? Hvad med alle de skæve skæbner, der rumsterede i fantasien, men aldrig blev til folkefortællinger?

ALT. ANDET. END. ANDERSEN! er en ny alternativ teateroplevelse, hvor fantasien bliver sluppet løs, når skuespillere intetanende sætter deres ben på scenen som publikum er med til at forme den forestillede verden.

For under en udgravning til det nye H.C. Andersen Museum, opdager tre eksperter de originale manuskripter, der viser at eventyrene, som vi kender dem i dag, blot er én redaktørs fortolkning.

Ikke to forestillinger er ens
I en blanding af “choose-your-own-adventure” og direkte teaterdemokrati tager ALT. ANDET. END. ANDERSEN! dig på en dimensionsvandring i et multivers af alternative eventyr. Hver aften får det faste hold af skuespillere besøg af en gæstestjerne, som aldrig har set manuskriptet før – og hver gang stjernen står foran et valg, er det publikum, der afgør, hvordan historien udfolder sig.

Malte Joe Frid-Nielsen er manuskriptforfatter til den nyskabende forestilling, der udfordrer selve teatrets form og får publikum til at filosofere over H.C. Andersens eventyr.

I modsætning til de klassiske fortællinger, er der ingen, der kan forudse, hvor historien vil ende. Én ting er dog sikkert: Det her eventyr, har du aldrig set før.