søg menu

Udstilling

Åbning: Matilde Mørk: Jeg ælter dej

DATO: Lørdag d. 15. marts
TID: K. 14 - 16.30
LOKALE: Mellemrummet
NÆRMESTE INDGANG: Skovgaardsgade 3B
ENTRÉ: Gratis

Åbning; Jeg ælter dej

PROGRAM FØLGER

Udstillingen Jeg ælter dej undersøger forholdet mellem kunst, forældreskab og børns plads i samfundet. Skabt i samarbejde med kunstnernes egne børn, sætter den fokus på edderkoppen som moderskabsfigur og bolledejen som en hjemlig praksis – en bevægelse mellem hygge og uhygge, mellem omsorg, institutionalisering og transgenerationelle traumer.

Med værker af Maddie Cash, Moogilu & Boogilu aka. Matilde Mørk, Sal Bryld Staunæs og Bobby Fox Bryld udfolder udstillingen sig som en installation af metal- og lerskulpturer, bolledej og balloner.

I et legende, men kritisk perspektiv stiller Jeg ælter dej spørgsmål ved feminisme, childism og institutionaliseringen af børn: Hvad vil det sige at være kunstner og forælder i et samfund, hvor børn anses som frie og legende, men forventes at blive institutionaliseret? Hvordan navigerer forældre og kunstnere mellem hjemlig skabelse, arbejde og systemets krav? Udstillingskataloget samler blandt andet refleksioner fra inviterede kunstnere og kunstfaglige personer over spørgsmål som:“Hvordan påvirker fænomenerne forældreskab og egne børn substansen af dit kunstneriske arbejde?”

Udstillingen er støttet af Aarhus Kulturudviklingspulje.

🔗 Mere info på www.matildemork.dk
🔗 Facebook event

Udstillingsperiode: 15. marts – 30. maj 2025
Sted: Mellemrummet, Godsbanen. Indgang fra Skovgaardsgade 3B.
Åbningstid: Mandag-fredag kl. 8-16 eller efter aftale med kunstneren.

Performance med familien som kunstnerkollektiv:
12. april kl.14: Et kunstnerkollektiv der består af familien Asker Bryld Staunæs (f. 1995), Bobby Fox Bryld (f. 2021), Matilde Mørk (f. 1981) og Sal Bryld Staunæs (f. 2020).

Dialogsamtale:
3. maj kl. 15,  Matilde Mørk i samtale med kønsforsker og professor emerits Nina Lykke.

Samtaler om hjemmepasning:
17.maj kl.15: Inviterede hjemmepassere deler deres erfaringer og refleksioner om emnet. (Matilde Mørk står bag Tag hjem til kunsten: Et program for samtidskunst til hjemmepassere (i bred forstand) med børn i alderen 3-6 år).