søg menu

GODSBANENS JULEMARKED 2025 – PRAKTISK TIL STANDHOLDERE

Vi glæder os til at se jer allesammen og håber på masser af gæster og god stemning i hele huset 😊

PRAKTISK OM STANDEN

Standen rummer ét bord og to stole.
Bordstørrelse:

  • Foyer, Remisen og Kedlen: 140×80 cm
  • Rå Hal: 220×80 cm.

PARKERING

Man kan købe p-dagskort til 100 kr pr. dag hos Godsbanen. De bestilles på forhånd på marked@godsbanen.dk og afhentes og betales med MobilePay i tombolaen under opstillingen eller inden markedet.
NB: Dagskortet garanterer ikke en p-plads.
Vi har desværre ikke ret mange p-pladser, så alliér dig med nogen, så bilen kan flyttes med det samme og/eller benyt fx p-pladserne ved Scandinavian Center eller i Ceresbyen.

Ved af- og pålæsning: Husk at lade bildørene stå åbne, mens du læsser af, ellers gælder det som en parkering. Og der skal være en ved bilen.

Godsbanen kan ikke hjælpe jer med evt. p-bøder; det er APCOA / Aarhus Kommune, der administrerer p-pladserne. 

OPSTILLING

  • Foyer / Remisen / Vogn 2: Lørdag kl. 8-10. NB: Der er offentlig adgang til Foyeren lørdag aften. Standene kan pakkes væk i Kedlen / Rå Hal, som låses.
  • Rå Hal / Kedlen: Fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 8-10.

Vi kan desværre ikke hjælpe med trækvogne, ud- og nedpakning etc.

STRØM OG LYS:

  • Kedlen / Remisen / Foyer / Vogn 2: Der bliver trukket strøm til i nærheden af din stand.
  • Rå Hal: Har du brug for strøm til din plads: Giv besked til Erik Jørgensen, erik@godsbanen.dk.

Husk forlængerledninger (ikke kabeltromler) – et par stykker mere end du tror du får brug for.
Vores teknikere får susende travlt, så det er vigtigt, at du er selvhjulpen.

Der er selvfølgelig lys i alle lokaler, men medbring gerne en ekstra lampe, så du ikke er afhængig af spots i loftet.
Levende lys er ikke tilladt.

VARME

Husk varmt tøj. Især i Rå Hal (ca samme temperatur som ude), men der bliver mange, mange åbninger af døre, så det kan trække i nærheden af din plads.

WIFI

Brug Godsbanens netværk, Godsbanenguest (uden kode). Og sig det videre til jeres kunder, når de bøvler med MobilePay.

MAD

Resturant GODS står for forplejningen:

  • 11.00-12.30: Sandwich til frokost begge dage
  • Løbende vand, kaffe og te. Selvbetjening – medbring gerne egen kop i bæredygtighedens navn.
  • 15.00-16.00: En lille kage / sødt

Hentes i Foyeren ved siden af tombolaen.

Info om allergener etc. og evt. kommentarer sendes til info@restaurantgods.dk senest mandag d. 30. november 2025.

SoMe

Vi vil rigtig gerne se og dele jeres oplevelser fra Godsbanens Julemarked på sociale medier!
Når I deler opslag, må I meget gerne tagge @godsbanen og bruge følgende hashtags: #godsbanen og #godsbanensjulemarked.

TOMBOLA
Husk at aflevere to gevinster i tombolaen under opstilling. De kan også afleveres på Godsbanen inden markedet efter aftale – skriv til marked@godsbanen.dk.
Størrelse og værdi af gevinster til tombolaen er ikke vigtig, men husk at vedlægge visitkort el. lign – det er god reklame!

KONTAKT

Forplejning
Resturant GODS:
info@restaurantgods.dk // +45 3141 2022

Alt andet
Godsbanen / Dorte Kerstens
marked@godsbanen.dk // +45 2522 1210